1315

29-03-2011

Det står i stjernerne, og så passer det.

Hun angreb sin stakkels mand som en rasende løve,
stak ham en lige højre uden at tøve:
”Dit forbandede modbydelige svinske svin,
tror du jeg vil være helt til grin?
Næ, jeg skulle have gjort, som mor altid sagde til mig,
aldrig have giftet mig med en idiot som dig!”
Han spurgte chokeret: ”Jamen, hvad har jeg gjort min lille due?”
Ugebladet kylede hun i hovedet på ham:
”Ha, så du lader som om, du er uskyldig som et lam.
Men min fine ven, læs lige dit horoskop for denne uge!”

I et kryds blev jeg engang ramt af en mindre varevogn, som brød i brand. Faren og moren i modpartens bil havde ikke spændt sikkerhedsselerne og blev slået bevidstløse. Deres treårige barn sad på skødet hos moren. Dørene var selvfølgelig låst indefra. Heldigvis var bagklappen ulåst. Jeg fik trukket far og barn ud. To tililende reddede moren. Den lille familie slap fra uheldet uden større men.
Vi blev alle indlagt på Glostrup Sygehus. Efter at jeg var færdigbehandlet, blev jeg trillet ind på en stue, fik lidt at spise og greb et ugeblad. Da jeg nåede til horoskopet, fik jeg et hysterisk grineflip, så en sygeplejerske var tæt på at tilkalde lægelig assistance. Hun slappede dog af, da hun læste om Vandmanden: ”Du er i øjeblikket inde i en periode, hvor alt går glat og smertefrit.”
Jeg slap med lidt mindre brandsår, en flænge i hovedbunden og et læderet knæ. Det sidste betød strengt sengeleje i en uge, hvor toiletbesøg foregik på et bækken i sengen. BVAADDR, jeg gik i baglås! Stor fryd, da jeg endelig fik lov til at bruge et rigtigt wc. – For resten: Jeg har ingen men af uheldet.

Kig ind i morgen og læs mere om horoskoper.

4 kommentarer:

  1. Puha godt at du ikke har fået mén, men en grim oplevelse alligevel...:-)

    SvarSlet
  2. Du godeste, det kan hurtigt gå rivegalt... det var da godt, at det ikke gik værre - det kunne det da nemt have gjort.
    Tænk, hvis du også havde brækket armen, og der i horoskopet havde stået, at nu skulle du til at tage skeen i den anden hånd. Så havde du sikkert troet på horoskoper ;-)

    SvarSlet
  3. Grim oplevelse du der havde, men du var virkelig en helt og helTdigvis fik du ingen varige mén.

    Jeg tror på horoskoper!
    Når altså de siger det, jeg vil høre ;)

    SvarSlet
  4. Enig, det er en oplevelse, jeg gerne havde været foruden.

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)