Så vandt vi Melodi Grandprix. Fra erindringens arkiv dukker dette minde
op:
Året var 1978. Mabel havde
vundet det danske Melodi Grandprix med “Det siger boom, boom”.
Den eftefølgende mandag havde
jeg en fjerde klasse i formning, det, som i dag, hedder
billedkunst.
De fik opgaven: “Du har vundet
Melodi Grandprix. Tegn, hvad der skete.” Alle gik i gang. De fleste af tøserne
sang imens: “Det siger boom, boom.” Desværre var de nået til hver sit sted i
sangen, og ulykkeligvis steg lydtrykket. Ind imellem røg en af drengene op og
marcherede rundt med en imaginær stortromme og boom boomede.
Til sidst fik jeg nok. Jeg
sprang op på et bord: “Nu synger I alle den forbaskede sang en
gang. Den næste, som derefter synger den, får klask på den bare lysegrønne
parisernumse!”
Alle skrålede med, så
vinduerne klirrede.
Naturligvis havde alle respekt
for Hr. Læreren, men kort efter sang et par piger: “VI
siger boom boom.” Vulkanudbrud fra min side, som med et engleblidt uskyldigt
ansigtsudtryk blev besvaret: “Jamen Bo, vi sang da
ikke, DET siger boom, boom.”
Nu fulgte flere godmodige drillerier i form af flere fantasifulde varianter,
som selvfølgelig udløste nye raseriudbrud.
Jeg kapitulerede, da tre piger
stillede sig op og sang Mabels nummer på melodien Glade jul. Yderst upædagogisk
lovede jeg flødeboller næste gang, hvis bare jeg slap for at høre mere BOOM,
BOOM.
Jeg fik fred, og de fik deres
bestikkelse.
Hvem kan nu forstå.
Når jeg på skolen eller i byen, mødte en af eleverne, hilste de med
ordene: “Hej Bo, Det siger boom, boom.”
Sikke en herlig historie :-D
SvarSletNå, så nu hedder det billedkunst. Hm. I min tid hed det sløjd. Indtil vi blev store nok til at fremsstille noget nogenlunde acceptabelt, havde både piger og drenge småsløjd. Derefter blev de timeR til henholdsvis håndgerning og træsløjd - men sådan var det vel over hele landet.
Billedkunst!!! - HA!
I min skoletid hed det tegning. Mit absolutte favoritfag.
SletSå har jeg helt misforstået det. Vi havde også et fag, der hed tegning. Faktisk oprindelig et yndlingsfag, selv om jeg ikke har noget talent. I 4. og 5. klasse havde vi nemlig en tegnelærer, som beviste, at man til en vis grad kan lære at tegne, og han lærte os virkelig noget. Han var "ægte" kunstmaler, talte til os på rim og havde et voldsomt temperament. Så flyttede vi her til Djævleøen, hvor vi fik en fornem dame med kunstneriske tilbøjeligheder i tegning, men absolut ingen forstand på at lære folk at tegne, og så blev det kedeligt. Hvordan det gik til, at det ikke gav mig mit livs dårligste karakter, har jeg aldrig forstået.
SletHAhahahahaha, det må da være sjovt at møde dem i dag :D
SvarSletKnus og kram herfra
For 4-5 år siden mødte jeg en af pigerne. Hun huskede episoden :-)
Slet