Min er størst, altid !

Visse personer har, for måske at kompensere for massive mindreværdskomplekser, en irriterende tilbøjelighed at ville overtrumfe alt og alle.
F.eks. ”Nå ja, den laks på 8 kg. er da meget pæn, men jeg siger dig, da jeg var i Norge….!”
eller ”Det var da en meget pæn rabat, du fik på din vaskemaskine, men…
eller ”Såmænd. Det var da en spændende ferieoplevelse, altså for jer. Men nu skal I ellers bare lige høre, hvad lillemor og jeg oplevede på vores ferie!!”


Hr. og fru Pralesen berettede om
deres vidunderlige ferie i Rom:
”Og tænk i audiens hos selveste Paven vi kom!
Han var såmænd meget flink, og meget talte vi om,
men hvor var det altså synd, at en forfærdelig snue
havde ramte hans henrivende frue!”

Lad os springe tredive år tilbage i tiden.
Ud på de lidt sene time slæber Hr. Jensen sådan rent tilfældigt lysbilledlærredet frem. Fru Jensen kommer med diasfremviseren. Diskret forespørgsel: ”Kan du huske hvor vi har lagt?”
I næste nu springer gæsterne op: ”Gud er klokken blevet så mange?” – ”Jeg havde helt glemt, at jeg skal tidlig op!” – ”Babysitteren, hun skal altså køres hjem nu!” – ”Ihh, tusind tak for en dejlig aften!”
Fem minutter senere er alle gæsterne gået, og hvem ved måske kigger værtsparret på hinanden: ”Herligt, det lysbilled-halløj virkede igen!!”

Og så er det da forbandet, at lysbillederne er totalt passé. I dag gives der ingen tydelige forudgående signaler, når værtsparret får lyst til at udsætte gæsterne for en gang feriemindetortur…. En diskret dvd i computeren og det store 42 tommers fjernsyn blænder op.
Til slut et lille tips: Hvis du godt vil have, at gæsterne går, når skrub-af-suppen er spist, tja så skal du servere to slags løgsuppe. Den ene er ganske almindelig, den anden er med masser af hvidløg….. Sørg endelig for at fordele de to slags supper ligeligt mellem gæsterne!
Efter at suppen er spist, bryder dem med ren løgsuppe i maven hurtigt op. De kan simpelthen ikke snuppe de andres alt forpestende hvidløgsånde! Når nu halvdelen er gået, kan de andre ikke være andet bekendt end at smutte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)