01-03-2012
Himmelsk #74
En lovestory fra det virkelige liv
Agda
I min
sidste tid som lærer pendlede jeg mellem vores lille hjem ved
Nørreballe tæt på Maribo og skolen i St. Merløse nord for
Ringsted. De fleste gange sørgede bil, tog og bus for min transport.
Når
ikke skolearbejde skulle fra hånden, legede jeg tit med at lave små
figurer i modelervoks.
Tit
blev jeg inspireret af personer jeg mødte. En af dem var Agda, som du ser på mit billede.
En
sen aftentime efter forældremøde på skolen var toget nået frem
til Næstved. To absolut ældre damer med en stor kuffert og et
par fyldte bæreposer stod og ventede, den ene, Agda, skulle med toget. De havde stort besvær med at
løfte bagagen op, så som den flinke fyr jeg var og er, røg jeg ud og
hjalp.
Vi
satte os og faldt i snak. Hun fortalte om sit liv som fattig
husmandskone. Videre om manden, der døde alt for tidligt og videre
om børn, børnebørn og det nye oldebarn.
Sammen
med søsteren, som hun boede hos i en uge, havde de været til
barnedåb: ”Og ved du hvad, er det ikke underligt: Hver gang der
dukker en ny lille op, synes jeg, at det er den allerdejligste.”
De
havde været til to bankospil. Den ene gang havde hun vundet en and,
og den anden vandt hun en flæskesteg - ”Jeg vinder ellers aldrig
noget!”
Jeg
fortalte lidt om, hvad jeg lavede, og så nåede toget frem til
Nykøbing F, hvor Lollandsbanen skulle køre os til Maribo. ”Nu
håber jeg, at jeg når det.” – ”Selvfølgelig gør vi det, jeg
forlanger, at tage mig af din bagage, og så følges vi. For ellers
bliver jeg sur. Nu er jeg endelig rendt ind i sød pige, så du
slipper ikke!” Hun fnisede og tjattede til mig.
Da
vi var fremme, spurgte jeg hende: ”Hvordan kommer du så hjem?” –
”Ja, jeg tager en taxa!” Hun protesterede kun lidt, da jeg tilbød
at køre hende hjem.
Fem
minutter senere var vi fremme. Igen protesterede hun: ”Du behøver
ikke at bære op. Jeg kan gå flere gange.” – ”Sludder, her er
det mig der bestemmer!”
Agda
inviterede mig indenfor og serverede portvin for os. ((En opringning
til anjoe, og jeg fik selvfølgelig grønt lys for mit sidespring))
Så
trak hun vejret dybt og sagde: ”Bo, det kan godt være, du synes,
jeg er en tosset gammel kone, men i naboopgangen bor Jens. Han er
enkemand, og vi taler så godt sammen. Synes du jeg kan invitere ham
ind på flæskesteg og and?” – ”Selvfølgelig skal du gøre
det. Du er godt dum, hvis du ikke gør det. ER DET FORSTÅET??” Hun
tænkte sig om et øjeblik: ”Fandeme jo. Jeg gør det!”
Et
år senere, hvor afslutningen som katederakrobat hastigt nærmede
sig, steg jeg af toget i Maribo. Lidt længere fremme stod Agda sammen med
en jævnaldrende mand. Hun kom hen til mig: ”Jens sagde ja. Han
krævede at komme med vin og hjemmelavet dessert. Nu skal vi besøge hans fætter
i Nakskov. Kan du have det godt og tusind tak Bo.”
Hun og Jens steg ombord.
Jeg har ikke set dem siden.
