21.11.09

761


”Det er sgu for groft og for stift!”
erklærede ungkarlen Peter Pift.
”Ingen kællinger har lyst til at blive gift.
Jeg udtaler mig så sikkert fordi:
”Jeg har lige spurgt nummer et hundrede og ti!”
Hos anjoe kan du se den store kunstner, mig, i gang med at skabe Peter Pift. Klik her.

19.11.09

760

Langt mod nord i Alaska, det meget kolde land,
findes mandfolkeklubben Macho Mand.
Til vordende medlemmer er optagelseskravene meget strenge,
for som medlemmer vil man kun have de rigtig barske drenge!
Først skal aspiranten en hel flaske whisky drikke,
derefter dyrke elskov med en eskimopige af de villige og kvikke.
Den sidste præstation han skal yde,
er en Isbjørn at jage og skyde.

Om Olsen bliver medlem af klubben ved jeg ikke.
Whiskyen er han ekstremt hurtig til at drikke,
hvorefter han vaklende ud af døren går.
Efter en time med riffel i hånd er han atter tilbage.
Tøjet hænger i laser og han bløder fra talrige sår_
”Nå gutter, kom så med den eskimopige jeg skal skyde og jage!”


Nu er Petunia i ”ABC i ord og bilder” nået til bogstavet I.
Min gode ven Den Danske Retskrivningsordbog
kommer springende med 1890 ord.

Klik her for at se andre petunianeres forslag.
Klik her for at besøge resten af min blog.

God Helg/Weekend

759






Kære Gæst
Rimkogeriet holder lukket i dag,
for i går var jeg ude i en vigtig sag.
Mellem politikere måtte jeg jage
og det både frem og tilbage.
Jeg skulle hjælpe dem med at bage
en rigtig ”lækker” rævekage.
Rimkogeren
PS. Du skal med din viden helt tie stille,
for ellers får du med mig at bestille!
PSS. Klik på billedet for at forstørre:

18.11.09

758

Ordlös Onsdag stiller opgaven spejlvendt.

God Onsdag til alle.

Forvirret? Kig under kommentar!

17.11.09

757

Hver morgen sender Gyldendals Den Store Danske Encyklopædi mailen Dagen i dag til min mailboks. Her læste jeg at i det herrens år 1928 rullede den første Mickey Mousefilm over lærredet. Dagens rimeri måtte selvfølgelig handle om mus, så værsgo’ kære læser:
"Jeg er en stakkels mus,
som ej tør forlade mit hus!"
Sådan var hans tvangstanke,
da han stod ved galeanstaltens skranke.
Nu endelig et år er gået,
bugt med galskaben har man fået.
"Farvel, farvel og hav det godt!" lød afskedens ord.
Pludselig forsvandt han bange ned under et bord.
"Der kom altså en kat!"
"Hvad er det nu for noget pjat,
du ved da godt, at du ikke er nogen mus!"
"Ved katten det samme?" spurgte han, helt konfus.

15.11.09

756

Mandagstemaet er Herlig.

Herligt for mig er at finde en vittighed, lege med den for at forvandle den til et rimeri. Undertiden en meget langsom, undertiden hurtig proces. Tit finder den sted under et ridt på stålhesten eller en gåtur med vovsen Frederik. Det sker, at jeg er langt, langt væk og dybt nede i mit indre digterunivers helt tabt for omverdenen.
Indrømmet, undertiden er jeg også for langt væk, i hvert fald sker det at anjoe: ”Rimkoger, er du vågen, nu er det fjerde gang, jeg taler til dig!”
Men pludselig falder ordene på plads og så venter tastaturet. HERLIGT.
Jeg har efterhånden lavet 1125 rimerier. 37 af dem indeholder ordet HERLIGT, her er det ene:

Den stakkels, stakkels Jørgen Jyde
mødte op på byens skadestue
for at få fjernet en fastsiddende gryde,
som solidt var placeret af hans frue.
Under middagen havde han såmænd bare sagt:
”Elskede, sødeste skat, det er dog en HERLIG suppe!”
Tænk den bemærkning kunne hun ikke snuppe,
den havde til live et vulkanudbrud af vrede vagt;
”Dumme, dumme svin,
du skal ikke gøre grin
med kartoffelmosen* min!”
*potet/potatimos

Klik her for at se andre MPM’eres herlige løsniger.
Klik her for at besøge hele min blog.

Kan I nu have en rigtig god uge!

755

Klik på billedet for at forstørre.
Hun startede den store ægteskabelige jammerklage:
”Lille mand, hvorfor var du meget mere galant i gamle dage?
F.eks. gav du mig altid det største stykke kage.”
”Det er da soleklart, lille kone.” svarede hendes ægtemage.
”I dag er du blevet meget bedre til at bage!!”

14.11.09

753


Før valget
mange kandidater
vores hænder ryster,
Efter valget
visse af de valgte
vores tillid ryster.

For en ordens skyld:
Jeg kender intet til Christian Wedell-Neergaard.
Jeg kom bare forbi rent tilfældigt og faldt for motivet.

12.11.09

753



Den stakkels sveddryppende krikke,
som forresten bar navnet Rikke,
trak den tungtlastede vogn
gennem sogn efter sogn.

Kusken døsede med piben i sin mund,
ved hans fod fik hans hund, Fru Ribe, et blund.
Pludselig sagde historiens Hest:
"Det her er sgu' ingen fest,
det er fandeme så varmt i dag,
så det ender med, jeg får et hedeslag!"

Ud af sin mund kusken tabte sin pibe
og det ned i hovedet på den stakkels Fru Ribe:
"At Hesten kan tale, vidste jeg sgu ikke!
Hertil måtte hunden nikke:
"Det gjorde jeg fandeme heller ikke!”


Petunia løfter startskudspistolen for at skyde det store H-løb i gang her i anden sektion af ”ABC i ord og bilder”.
Min uundværlige hjælper ”Den Danske Retskrivningsordbog” fortalte mig, at jeg havde 3141 ord at vælge imellem.

God helg/weekend til jer alle.

752


11.11.09

751

.

Ordlös Onsdag stiller opgaven Gymnastik.

God Onsdag

10.11.09

750

Klik på billedet for at forstørre.

Den rare bedstemor sagde til sine børnebørn.
”I gave skal I have denne fine slæde,
den skal være til fælles glæde,
både for Lise og lille Bjørn!”
Børnene gik ud i Vorherres snedækkede natur,
hvor de pænt og artigt skiftedes til at tage en tur.
Men tænk ham der lillebror blev skidesur,
for hver gang kørte Lise ned fra bakkens top
og krævede, at lillebror trak slæden og hende op!

9.11.09

749

Mor, mor vi havde Vikar-Ole i musik,
men vi fik bare lov til og lave fysik.
Mor, mor først lavede vi masser af dynamit
og bagefter rigeligt med akvavit.
Og mor, mor nu har vi ikke mere nogen Vikar-Ole,
og vi har heller ikke nogen skole!

Mette fra Mandagstema arbejder nu sammen med Monica fra Fotomorro og Petunia fra ABC i ord og bilder. Det bliver spændende at se hvordan Mandagstema herefter vil udvikle sig.
Vi bloggere på Mandagstema bør herefter kalde os MPM'ere!

Ugens tema er musik. På det felt er jeg ikke ekspert.
Faktisk er jeg kun god til at lave unoder og være taktløs.

Klik her for at se andre MPM’eres bidrag!
Klik her for at besøge resten af min blog.
God uge til jer alle.

8.11.09

748

Click to enlarge photo
Small and Tall
that is all

Photo Sunday by Noah Clark has Tall as tema of the week.
Click here to see more.

747


Om visse
byrådskandidater
kan man mene,
at de på den ene
på den anden
på den tredje
osv osv
osv måde
er helt ude i skoven.
For ham her er det
indiskutabelt.





7.11.09

746

Knud og Børge var hver især en dygtig jægersmand.
På andejagt sad de nu og spejdede ud over søens blanke vand.
Da de ikke havde held til at myrde nogen ænder,
så skete der det, som selv for den bedste hænder:
I den lange ventetid fornøjede de sig gang på gang
med at lytte til lommelærkernes muntre sang.
Mange timer senere endelig kom en eneste enlig and.
Børge var en såre hurtig mand,
han greb sin riffel, sigtede og skød.
Den stakkels rapand faldt ned og var død.
”Til lykke Børge, det var sgu’ et sandt mesterskud!”
”Slet ikke, min kære Knud.
Jeg sigtede blot midt i flokken og skød!”

5.11.09

745

GUL

Den ene hed Bu,
den anden hed Chu
og den sidste bar navnet Fu.
Hver og en var en gul kinesisk mand,
som kom fra Kina, det gule kinesiske land.
En dag svømmede de gennem Stillehavets salte vand
og gik snart efter over there i USA i land.
For ret som amerikanere at kunne gøre gavn,
ville de alle have et rigtigt amerikanernavn.
Bu sagde: ”Mit navn er nu Buck!”
Chu sagde: ”Mit navn er nu Chuck!”
Stakkels Fu sagde: ”Mit navn er Fu.. stadigvæk Fu.!

Petunia er nu noget til G i ABC i ord og bilder.
Jeg greb Den Danske Retskrivningsordbog, den kom med 2658 forslag.

For mit vedkommende er ringen sluttet.
Første gang jeg deltog var netop med bogstavet G.
Klik her for at se mit allerførste bidrag!

Jeg bringer en MEGA-STOR TAK
til alle de dejlige bloggere,
som jeg igennem ABC er kommet i kontakt med!


God weekend/helg til jer alle!

744


Sådan fra mand til mand
cirkulerer denne påstand:
”Kvinder kan overhovedet ikke køre bil!”
Jeg leverer beviset med et selvsikkert smil!

4.11.09

743


I gåsestien friske, frække, fyrrige, frivole Frederik Gase
elskede med gåsedamerne at fjante, flirte og fjase.
En kærestering i form af en rusten møtrik
gav han til Gurli Gås, en henrivende jomfruelig lille strik.
Men tænk den stakkels enfoldige og uvidende gås
åd ringen, som snart satte sig fast i hendes mås!
Nu med største besvær hun lægger æg, det stakkels skind,
til gengæld er de helt unikke, for alle er forsynet med gevind.

Herunder finder du mit bidrag til Ordlös onsdag.

3.11.09

742

Klik på billedet for at forstørre.

741

Malermester Mads Madsen malede huset hos Hr. og Fru Borgen.
Panikslagen åbnet blev sovekammerets vindue,
og panikslagen råbte husets frue:
”Pas for Guds skyld på. Jeg drømte du faldt ned fra en stige!”
Lakonisk lød Mads Madsens svar: ”Slap bare af min pige,
drømme har intet med virkeligheden at skaffe.
Nat efter nat har jeg drømt, at du inviterede mig ind på en kop kaffe!”

2.11.09

740

Det var midt i den mørkeste mørketid.
Det var tid for mørkets fristende falske engel
at lokke tidens Adam og Eva til et nyt syndefald.

Midnatstimen var inde.
De var alene mand og kvinde.
Levende lys, kun to,
alt åndede den romantiske fred og ro!
Snart begyndte sofaen voldsomt at gynge,
alt mens parret hørte amorinerne elskovssange synge.
Pludselig hørte de endnu en stemme:
”Skatter, nu er jeg hjemme!”

Mette fra Mandagstime har givet os hjemmeopgaven Mørketid.

Klik her for at se andre bloggeres mørke løsninger.
Klik her for at besøge resten af min blog.

God Uge

1.11.09

739

”Stik mig en par tusser, lille mand!” sagde fru Hoppe.
”Veninderne og jeg skal ud og shoppe!”
”I stedet for penge skulle du sgu bede om lidt hjerne!”
”Lille mand, det gjorde jeg hellere end gerne,
men jeg nænner ikke da at skuffe dig
ved at bede om noget du ikke kan give mig!”

31.10.09

738

Efter at de blev gift,
hans adfærd trængte til et lift,
altså efter hendes mening,
hans egen var helt uden betydning.
Endelig borte var den sidste grimme vane,
fra ælling han forvandlet var til en svane.
Senere sagde hun en anelse såret og anelse vred:
"Hvor trist. Du er slet ikke den mand jeg giftede mig med!"

Ovenstående er et apropos til torsdagens udsendelse på DR2 ”Hjælp min kone er sur”
På hjemmefronten kender jeg det heldigvis ikke. Jeg bestemmer omkring den uden/indenrigspolitiske situation osv, osv… anjoe bestemmer, hvor skabet skal stå ;-D

Fra Linkeksperten Søren har jeg modtage dette herlige link om kvinder. Klik Her.

29.10.09

737

Klik på billedet for at forstørre.
Snart fejrer vi Halloween
og Halloweens hyggelige dæmoner.
Dæmoner, som giver os herlige gys og grin
og en god anledning til at feste.
Men ind ad vores vinduer ser vores næste
og den næstes uhyggelige dæmoner.
Dæmoner, som giver sult og nød,
elendighed, sygdom og al for tidlig død.
Tænk om vi til vores næste overlod
bare en brøkdel af vores overflod,
så ville næstens skæbne blive lidt mere god.

Lærerinden Petunia giver sine petunianere denne uges opgave:
”Giv mig nu hver især en spændende F-løsning i Ord og Bilder!”
Jeg greb Den Danske Retskrivningsordbog, den gav mig 5219 forslag!

Klik her for at se hendes dygtige elevers meget forskellige løsninger.
Klik her for at besøge resten af min blog.
Tak til anjoe, som gav mig inspirationen til mit bidrag.
Besøg hendes blogge
HER & HER.
God helg/weekend til jer alle!
PS ABC og Fotomorro arbejder sammen. Klik her for at se flere bidrag.

736


28.10.09

735

Henne i børnehaven Persille
fortalte fireårige Pernille
sin kæreste Henry Himmelspjæt:
”I går fik jeg en sød lillebror.
Han blev født og samlet af min kære mor!
Forstår du, det er faktisk en slags byggesæt,
for da mor i går i seng mig lagde,
hun disse ord til mig sagde:
Først kom hoved, så arme, krop og til sidst kom ben,
og tænk til at samle delene var mor slet ikke sen,
og hun er dygtig, for han er fejlfri og helt uden men!”

Dette herlige billede har jeg fået fra Søren Linkekspert.

27.10.09

734

Under byrådsmødet lettede borgmesteren sin hale
og holdt denne formanende tale:
”Kære byrådsrødder, skolelukninger er dyre at sælge
til vælgerne nu kort før, at vælgerne skal til at vælge.
Jeg foreslår derfor, at denne alvorlige sag
udskydes til førstkommende møde efter valgets dag!”
Mange borgere frygter, at politikerne efter valget vil gennemføre skolelukninger, hvilket selvfølgelig afvises af byrådskandidaterne.

26.10.09

733

Klik på billedet for at forstørre.

Ifølge Dansk Færdselslov skal man altid følge påbudstavlernes kommandoer.
Indrømmet jeg er kriminel, mig og min stålhest brød loven!

Regnen væltede i spandevis ned, da Olsen ville i byen ud at gå.
Nix, han var ikke lidt til en side, selvom han tog solbriller på.
Han var bare blevet klog af skade og holdt øjnene i ly,
efter at han i går på skadestuen fra øjet fik fjernet en paraply!

Mandagstema siger: ”Regn!”
Jeg siger: ”Regn med mig!”

Klik her for at se, hvordan andre blogger har regnet den ud!

God uge til jer alle og opfør jer ordentligt!

25.10.09

732

Klik for at forstørre/to enlarge.

Hos norske Hagemor fandt jeg et link til en amerikansk fotoside:

731

Tips til en vordende svigersøn:
Enhver svigermor vil smelte ved denne bøn:
”Svigermor, helst vil jeg giftes med Mette,
Hvis ikke så lad mig få din Jette,
eller din Annette,
din Henriette,
din Lizette
eller måske din lille efternøler Jeanette,
når hun en gang er blevet stor,
bare jeg må få dig som svigermor!”

Målet helliger midlet både i krig og i kærlighed. Hos anjoe kan du se hvordan en ung mand med held indynder sig hos svigermekanikken Mrs. Trustbody!! Klik her for at se dagens billede.

24.10.09

730

Den frække frøken færdselstavle
kom rigtig til at savle,
da hun så flotte hr. færdselstavle.
Forsigtigt og rent tilfældigt spurgte hun tavlemanden:
”Ikke for noget, men er du gift!”
Han svarede: ”Nej, det er sgu for stift.
Tror du jeg er helt fra forstanden,
Jeg er da heldigvis bare skilt.”

22.10.09

729

Klik på billedet for at forstørre.
Bænkens tanker:

Efterår, endnu en gang er det blevet efterår. Snart kommer vinteren. Så får jeg næsten ingen besøg. Det gør ikke så meget, for så starter Drømmeverdenens tid. Drømmer søde drømme, triste drømme, drømmer desværre også mareridt, men heldigvis også sjove drømme.
**
Husker: mange, mange år tilbage, vist nok 50. Jeg var lige ankommet fra fabrikken og stillet op her, hvor jeg har stået lige siden. Så fik jeg mit allerførste besøg. Først kom han og satte sig på mig og kiggede sig genert tilbage. Kort efter kom hun gående, rent tilfældigt, sagde hun, mon dog?? Hun satte sig ved siden af ham. Begge var 16 år. Snart var de dybt, dybt opslugt af at udforske hinandens krop og sjæl. Efter et par timer rejste de sig og gik tæt sammenslyngede væk. Det var mit allerførste besøg.. Jeg så dem forresten aldrig mere.
**
Husker: Hun venter. Han kommer. Hun: ”Jeg er gravid!” Han: ”Det er sgu ikke med mig.” Han skrider, ham så jeg heller ikke mere. Hun, derimod, vendte tilbage, mere og mere tyk. En dag kom hun med barnevogn. Hun viste mig sin lille datter og sagde: ”Uden dig havde jeg ikke fået hende her – Tak!”
Senere kom hun sammen med andre mødre og en masse glade børn. Mødrene sad på mig. (Hvad med en slankekur, de damer, men det siger man ikke, man er vel en velopdragen bænk!) De snakkede fortroligt, mens de overvågede nidkært ungerne, som legede på stranden og i vandet.
En dag kom hun og datteren sammen med en mand. De voksne sad på mig, tøsen løb rundt og kom tilbage med en buket blomster til ham: ”Værsågod, så kan du godt fri til mor!” Dem så jeg heller ikke mere.
**
Husker: Gamle Hr. og Fru Jensen. Det kaldte de altid hinanden, deres hund hed Mini. Han var halvt granddanois og halvt schæfer. De kom næsten hver dag året rundt. Altid med en termokande kaffe og en dåse med småkager. Snak om vind og vejr, mens de hver drak to kopper kaffe, aldrig mere. Så kaldte de på Mini, han fik en småkage af dem hver, hvorefter de gik tilbage.
En dag var det kun ham og Mini, som kom, men stadig med termokaffen og kagedåsen. Et par måneder senere kom han alene, satte sig og skænkede sig en kop kaffe. Efter et par minutter rejste han sig og smed termokande og kagedåse i affaldskurven. Det var sidste gang han kom på besøg.
**
Husker: Det var vinter, midt om natten. Han kom kørende i bil, steg ud, vaklede tilsyneladende stærkt beruset over til mig, klædte sig af og lagde tøjet omhyggeligt på mig, mens han hele tiden mumlede uforståelige ord, så gik han ud i vandet.
**
Husker: En dejlig sommernat. En flok glade studenter kom ned til mig. Fire piger indtog bænken og råbte: ”Drenge vis så, at I har bøffer.” Selvfølgelig tog de udfordringen op. Jeg blev løftet, og så bar de mig ud i vandet. Det meste af flokken fulgte jublende efter. Langt ude tømte de mig for lasten og slap mig!! Lidt efter var der heldigvis en af tøserne, som råbte: ”Bænken! I må sgu redde den, ellers drukner den!” Snart efter stod jeg på det tørre. De sagde undskyld mange gange, tørrede mig af og forsvandt grinende ud i sommernatten.
**
Hov, nu får jeg vist besøg. Det er et ældre ægtepar, et sted i tresserne. På en eller anden måde virker de bekendte, jeg er sikker på, jeg har set dem før. De er sammen med to teenagepiger, helt tydeligt enæggede tvillinger. De sætter sig på mig, ægteparret i midten. De omfavner hinanden og kysser og siger bagefter til pigerne: ”Det var her morfar og mormor kyssede hinanden første gang.” Så kom jeg alligevel til at se mine allerførste gæster igen!
**

Under Petunias kyndige ledelse er anden omgang af Ord i ord og bilder nået til alfabetets 5. bogstav E.
Den Danske Retskrivningsordbog gav mig 1556 opslagsord, og jeg valgte E for Efterår.

728

I Butik Økologiens Hus
vil man på CO2-udslip spare
derfor lancerer man en helt ny vare:
Champagnen uden brus.

21.10.09

727

Kyske Elvira i aftenskolen sad på sin hale,
tysk hun så forfærdelig gerne ville lære at tale.
Men ak læreren var på ingen måde god,
efter en måned slet ingen tyske ord hun forstod!
Men så drog hun til Tyskland, det tyske land,
her hun mødte en tysktalende mand.
Nu taler Elvira flydende tysk
og er ej mere den mindste smule kysk!

20.10.09

726

Klik på billedet for at forstørre.
Fredag 15. oktober havde jeg et indlæg hos Petunia, ABC i ord og bilder. Man skulle bringe noget med D. Jeg valgte Date. Vil du læse om min utrolige date, så klik HER.
Mit indlæg afstedkom mange kommentarer, hvor alle opfordrede mig til at drømme videre. Det gjorde jeg, men fy for katten, her kan du læse, hvad jeg fik ud af det:

Jeg skreg i mit mareridt hysterisk STOP,
sammen var jeg med 1000 smukke lystne kvinder.
Heldigvis vågnede jeg af drømmen op,
som kun gav mig rædselsfulde minder,
for tænk i den forsamling ud af at finde
at jeg desværre selv var en kvinde.

19.10.09

726


På hvedemarken
stod aks ved aks
ventende på høstmandens
skarpe saks.
Gad vide om
nogle af markens korn
er genfødt i dig,
du dejlige morgenbolle,
som dækket med
lækkert smør
og ost i tykke skiver
venter på mine tænders
skarpe saks.

Mette fra Mandagstema siger Natur,
jeg siger vær så god!

Klik her for at se andre naturlige løsninger.

Klik her for at besøge hele min blog.

Jeg tænker på, om jeg har misforstået emnet,
for natur er vel et ur, som kan bruges i selv den mørkeste nat,
altså et nat-ur!

God uge til alle.

18.10.09

725

Lille Peter en skildpadde fik i fødselsdagsgave.
”Værsågod min søn, denne her du skal have!”
”Tusind Tak, den skal hedde Theodor, søde far,
kom med en dåseåbner, så er du rar,
så låget jeg kan tage af det søde dyr,
for jeg vil så gerne kæle med den lille fyr!”

17.10.09

724

Nærige Hr. Fedthas Pengepuger,
ham der meget nødigt penge bruger,
havde vundet en middag på Restaurant Simone,
Nu sad han sammen med sin lille kone,
som forresten hed Abelone.
Hun spiste og spiste, mens han ingenting spiste.
Efter et stykke tid den bekymrede vært sig viste:
”Er maden ikke tilfredsstillende min herre?”
”Jo så absolut. Alt er som det skal være,
men jeg venter altså bare på,
gebisset fra min søde Abelone at få!”

Mit rimeri 13/10 handlede bl.a. om et gebis. Klik her for at læse. Det fik Søren til at komme med denne vittighed som kommentar:
Et ældre skotsk ægtepar er på restaurant.Tjeneren:--"Herren spiser jo ingenting, ønsker De noget andet?" -- "Nej tak, jeg venter bare på, at min kone er færdig med at bruge vores tænder."

Søren er specialist. Når han rundt om i blogverdenen har lagt en kommentar, bliver den tit fuldt op af et relevant link spændende fra det dybt alvorlige til det hylende morsomme.
Søren har sin egen blog, hvor han har samlet en masse spændende vidt forskellige links. Kig indenfor, du vil nyde det:
Klik Her.

15.10.09

723

Klik på billedet for at forstørre.
Jeg har haft den mest vidunderlige date
med hende den dødlækre filmstjerne, Gabriella Kate.
Vi mødtes tilfældigt over en whiskysjus,
efter endnu én drak vi selvfølgelig dus.
Nu fulgte en romantisk middag for to,
rødvinen, La Tache 2004*, var bare go’.
Herefter hed elskov time efter time uden stop,
men ak pludselig jeg fra lænestolens dyb vågnede op.

ABC i ord og billeder er nu kommet til D.
Den Danske Retskrivningsordbog har 2561 forslag.

Klik her for at læse andre bloggeres tolkninger.

God weekend/helg alle sammen.

* Vinen kan varmt anbefales. Jeg snupper tit en flaske til frikadellerne.
Interesseret??
Klik her for yderligere information!

722


14.10.09

720



”Det er fandeme meget mere end surt!”
erklærede ham der Kvikke Kurt.
”Gang på gang skriger chefen: Kurt, det er sgu længe siden,
at du er mødt på jobbet præcist og til tiden.
I dag var jeg der på minuttet. Hold kæft hvor det ærgrer mig,
så sov den dumme skid kraftstejleme over sig!”

Pinligt at måtte indrømme det:
Tilbage i min lange singelperiode vågnede jeg til skoleklokkens muntre klang – Ingen morgenmad, ud af døren og ind i fysiksalen til anden real. Jeg fortalte om min tragiske start. Derefter underholdt jeg om atomernes interessante kønsliv. To piger hviskede sammen, pludselig rejste de sig, snuppede mine nøgler med ordene: ”Det her er ikke til at holde ud!” hvorefter de forsvandt.
Et kvarter senere vendte de tilbage med et krus kaffe og to håndmader: ”Sæt dig ned, spis og drik, så kan du bagefter undervise……”
Se mit bidrag til Ordlös Onsdag herunder, måske er det noget for dig at deltage.

719

Klik på billedet for at forstørre
Ordlös Onsdag stiller opgaven:
Höst och höstfärger/Efterår og efterårsfarver.

God onsdag.

13.10.09

718

Jeg var ude for at kigge på solopgangen. Fra Nørreballe bar vinden lyden af hornblæsere: ”Det er så yndigt at følges ad” Nå ja. Det er tirsdag, og på den dag falder de fleste sølvbryllupper. I weekenden var der sølvbryllup i det lokale forsamlingshus. Her udspandt denne episode sig. Den startede som en katastrofe men endte godt. Hvem ved måske ender den med bryllup.

Under sølvbryllupsmiddagen
man var nået til rubinsteinerkagen.
For stakkels fru Jensen var den ikke sagen;
thi konens gebisovermund sagde knak,
da hun første gang en bid i munden stak.

Hendes sidemand hviskede: ”Hør min kære,
at være vidne til din nød, kan jeg slet ikke bære,
Følg mig, kom nu med,
ud på et stille sted.

Her gav han hende en overmund i en plasticpose:
”Prøv den, min skønne, smukke rose!”
Men den passede ikke, desværre,
og den næste var meget værre.
Det gjorde den næste heller ikke.
En kunne hun slet ikke i munden stikke.
Den næste passede hende perfekt
Den sad bare helt korrekt.

Galant han sagde: ”Det er din, min smukke!”
Hun kyssede tak: ”Nu kan jeg godt min mund oplukke!”
Senere var hun ude med værtinden
for hver for sig fredeligt at lade deres vand:
Festens frue tjattede hende på kinden:
”Fy, fy, stævnemøde med byens bedemand!”
** **

Og får du lyst til at kreere rubinsteinerkagen,
kan du finde opskriften ved at klikke HER.

12.10.09

717

Klik på billedet for at forstørre.

Nede i Afrika, det meget varme land,
går en underlig dame, som ej er nogen mand.
Hun med sig en gammeldags telefonboks bringer
for af løver farlige er der nemlig frygtelig mange,
men alligevel er hun slet ikke UROLIG og bange,
for kommer den sultne løve, hun ind i boksen springer,
og afslappet og roligt til politiet ringer!

Mette siger: ”Lad mig få noget uroligt!”
Jeg siger: ”Selvfølgelig, værsågo!
og god uge til jer alle!”

11.10.09

716

Til landskampen på første parket sad den bette Ole.
Han var en meget lille mand,
faktisk gik han endnu ej i skole.
I pausen venligt spurgte hans sidemand:
”Sig mig er du virkelig her helt alene, lille ven?”
”Jo for far kan ikke finde sin billet, så jeg gik selv herhen!”

Jeg ved godt at ovenstående blev bragt i starten af juli måned, men rimeriet er da meget apropos… For resten blev det bragt her til morgen på P4 Sjælland.
Kampen så vi ikke. Fodbold har ikke den store interesse. Det er lige før jeg hellere vil kigge på, at en nymalet havebænk tørrer end på en fodboldkamp, men også kun lige før.

10.10.09

715

Dybsindig diskussion i Børnehaven Persille.
”Næ, din idiot, hør nu lige her!” belærte Pernille.
”Da mor og far mig ville have,
puttede far mig ind i min moars mave.”
”Sludder og vrøvl.” erklærede Bjørn.
”Nu skal jeg dig det forklare,
hvad de voksne gør for at få børn:
De downloader dem sgu da bare!”

For at undgå uønsket graviditet og utilsigtede gener bør pigen kort før pubertet udstyres med et effektivt Antibabyprogram.

Sponsoreret af Morton US

8.10.09

714

Klik på billedet for at forstørre.

Da Titanics kaptajn døde,
havde han med Sankt Peter et stævnemøde.
Som belønning for det jordiske liv fik han et slot,
hvor han kunne leve fedt og flot.

Da Bil Gates mange år senere døde,
havde han med Sankt Peter et stævnemøde.
Som belønning for det jordiske liv fik han et lillebitte hus,
hvor der kun var plads til ham selv, computer og computermus.

Han udbrød rasende og rød i sine kinder:
”I denne forskelsbehandling jeg mig ikke finder.
På Jorden nåede jeg berømmelsens højeste tinder,
Jeg er nemlig WINDOWS navnkundige opfinder!”
”Netop derfor.” lød Sankt Peters lakoniske svar.
”Modsat WINDOWS gik Titanic kun en eneste gang ned!”


Denne gang siger Petunia, hende fra Ord og bilder: ”Lad mig nu c noget med C.”


God Helg/Weekend til jer alle.

713

Klik for at forstørre.
Det øverste billede er en manipulation af det nederste!

Norske Hagemor har åbnet en blog, HAGEMORS TORSDAGSKOS, hvor du rigtig kan udfolde dig i ord og billeder. Denne uges tema er RUSKEVÆR = RUSKEVEJR. Ovenover ser du min tolkning.

Bloggen er helt ny og mangler derfor besøgende, hvilket er synd. Lav lidt reklame for den og kig indenfor med et bidrag.
Her er adressen:


7.10.09

712

Klik på billedet for at forstørre.

Ordlös Onsdag siger STRÔM.
Jeg siger:

ORDSTRØM!

Klik her for at se andre strømme.
Klik her for at se dagens rimeri.
Relevant for bl.a. nordmænd.