Hermed er det efterfølgende bevist:
”Ærlighed varer længst!”
Studenten råbte: ”Præsidenten er en tåbelig, åndssvag nar.”
Hun blev arresteret, dømt. Dommen var lysende klar.
”Livstid!” var den lakoniske barske besked,
ikke for injurier, men for at røbe en statshemmelighed!
***
Inspirationen: Historien blev fortalt til John F. Kennedy under et topmøde af Nikita Khrustjevs, hvor han gjorde sig selv til historiens hovedperson.

Tilbage i sidst tresserne først i halvfjerdserne besøgte jeg en række østlande. Jeg tøffede rundt i en lille varevogn, som fungerede som en minimalistisk autocamper. Da jeg var alene, kom jeg nemt i kontakt med den lokale befolkning og fik på den måde et indblik i forholdene. En detalje var deres humor, hvor systemet stod for skud. Her er lidt eksempler:
- To knappenåle sidder og snakker fortroligt på en bænk et sted i Moskva. Pludselig hvisker den ene: ”Pas på, der kommer en sikkerhedsnål!”

En østjysk hund springer over jerntæppet, og bliver modtaget af en vesttysk kollega: ”Velkommen, vil du have et kødben med masser af kød??” --”Nej tak, det har jeg lige fået.” -- ”Nå, men er du ikke imponeret af mit hundehus, varme, rindende vand og hundetoilet?” – ”Næh, jeg har et lignende derovre.” – ”Jamen, hvorfor pokker er du så kommet?” – ”Fordi jeg vil sige VOV!!”

Kommissæren: ”Kammerat Wolfenstein, det er i dag 14/2 – 1965. Du kan hente din nye Trabi (Trabant) 27/4 1972.” – ”Tusind tak kammerat kommissær, er det om formiddagen eller eftermiddagen??” – ”Hvorfor dog det??” – ”Jo for om eftermiddagen kommer blikkenslageren med vores ny vandhane!”

Kammerat Stalin døde og indfandt sig ved Himmerigets port. Han blev omgående sendt ned. Fanden selv åbnede døren og knaldede døren i med ordene: ”Forsvind, jeg har ikke brug for konkurrenter!”

2 kommentarer:

  1. Sikke nogle guldkorn. Jeg oplever ofte at det er i krise eller undertrykkelse at de bedste vittigheder/sandheder kommer frem - det her var dagens oplevelse for mig :-)

    SvarSlet
  2. Min bedste shabby-marianne - you make my day - 1oooo tak

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)