Oles nye autobil kør' i timen otte mil. Tøf. Tøf. Tøf.
Han forlod rækken af De Billøse Ateister
og er nu medlem af De Troende Bilister!
Han var blevet lokket til en Toyota at købe,
og så må jeg beklageligvis og desværre røbe:
Det er faktisk noget af en rigtig kvajer,
for har man en Toyota*, tror man, at det er en bil, man ejer!
Dermed blev han automatisk medlem af De Troende bilister.


Jeg har ikke det fjerneste imod Toyota, faktisk kender jeg den kun af navn. Skulle Toyotaimportøren få lyst til gratis at bytte den ny Toyota Matrix med vores alderstegne, men velkørende, Ford Sierra, tja så kan det nok lade sig arrangere!
Hvorfor hænger jeg så Toyota ud??
Af to grunde. Den ene er rent teknisk, navnet passer fint med verserytmen. Den anden er, at jeg får mulighed for at repetere en gammel oplevelse:
Jeg havde medio 70’erne lånt en kammerats aldersstegne røde Toyota Corolla og tøffede til Ringsted. Jeg parkerede ved et supermarked og gik ind og handlede. Ude igen, oh rædsel. En biltyv sad i bilen og forsøgte at starte. I næste nu bankede jeg på bilens siderude og prøvede at øge mine 176 cm med mindst ti, udvide skulderbredden, puste musklerne op, så jeg lignede den brutale bølle ”Slå på tæven Søren”
Tyven rullede ned. Med dyb og myndig stemme spurgte jeg: ”Sig mig, er du Bent Thomsen??” – ”Øh, nej. hvorfor?” ”Så fortæl mig, hvad laver du i hans bil??” Fyren blev ildrød i hovedet: ”Nu forstår jeg bedre, hvorfor den forbandede startnøgle drillede mere end den plejer…” Han flåede døren op og for væk. Fem biler senere sprang han ind i en identisk rød dyt, startede og drønede væk med en hastighed og acceleration, der ville få en Ferrari til at blegne af misundelse.


Har du selv haft en sjov eller løjerlig oplevelse med den firehjulede??

* Du må godt bruge navnet på et andet bilmærke.

2 kommentarer:

  1. Sjovt var det ikke, men jeg har rent faktisk forvandlet en toyota corolla stationcar til en morris maskot. Totalt krøllet sammen ved en trafikulykke for knap 20 år siden. Vi var 3 unge piger på vej til koncert (den kom vi så ikke til)og vi kravlede helt uskadt ud af bilen. Siden har jeg kun kørt Toyota:-)))
    P.S Passagerne i den modkørende (og skyldige) bil slap knap så heldigt som os og de kørte i en stor og stærk svensk Volvo.
    Se det blev jo til en helt roman og jeg ville egentlig bare fortælle hvor meget jeg elsker min Toyota:-)))

    SvarSlet
  2. enaj - Tak for din historie. Frem over tror jeg nok jeg vil kalde dig tryllekunsneren.

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)