Human GPS
På hospitalet den kære fru moder kom,
besøg hun fik af manden og sønnen, som hed Tom.
Knægten fortalte glædestrålende med et smil:
”Moar, ved du hvad, farmand kan altså sagtens køre bil,
selvom du jo ikke kunne fortælle ham i vanlig stil,
hvordan han sikkert skulle køre bil!”
Ovenstående er naturligvis helt uden relation til virkelighedens verden. Inspirationen er hentet fra den herlige engelske satiriske komedieserie ”Fint skal det være”, hvor Hyacinth Bucket bl.a. under bilkørslen tyranniserer sin stakkels mand, Richard.

Eller er dagens rimeri alligevel ikke grebet ud af fantasiens verden, hvad mener du?

5 kommentarer:

  1. Nåhr - Jeg husker en vis frue fra Nordsjællandske der hele tiden kom med slige udtryk - eller min hr. fader. Til sidst bliver man glad for ørepropper! :-)

    SvarSlet
  2. Nej!
    Det er bestemt ikke grebet ud af den blå luft!

    - Min kære mor er det bedste eksempel! :-D

    ...og så vej - "support"! :-D

    SvarSlet
  3. billedmager - mahalo - tja, jeg kan nok også komme i tanker om et enkelt eksemplar eller to.
    Kommer til at tænke på, hvordan mon sådan en advarselspapegøje har det under køreturen???

    SvarSlet
  4. Min kære fur moder er også en af dem.... jeg stopper altid bilen brat og siger enten holder hun mund eller også er det ud....

    SvarSlet
  5. De mødre. Vi, altså moar og mig, trillede en tur en fredelig søndag eftermiddag. Vejen var snorlig. Ingen trafik!
    "Kør nu forsigtigt, Bo!" Jeg huggede bremserne i, da vi holdt stille sagde jeg: "Det var godt du sagde det, det havde jeg slet ikke tænkt på!"
    Resten af turen forløb i tavshed og nærmest i en dybfrostbil!

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)