I dag er det
Lystfiskernes Dag

I en lille båd, der gynger,
sidder to brødre, som ikke synger.
For fiskene de vil ikke bide,
hverken på bådens ene eller anden side.
Storebror sukker: "Hvad mon er grunden?"
Lillebror svarer med noget i munden:
"At fiskene ikke gider bide er såre klart,
de hersens orm smager sgu' slet ikke rart!"

** **
Stakkels, stakkels uheldige lystsejler Knud
blev af bommen i havet slået ud!
Heldigvis var to lystfiskere ude med krog og med snøre
og fik hurtigt kalorius hevet op på det tørre.
Resolut gik den ene i gang med åndedræt a la mund til mund,
men han var tæt på at opgive efter en liden stund:
”Hold kæft denne opgave er sgu ikke en af de nemme,
hans dårlige ånde hører til blandt de rigtig slemme!”
Den anden bemærkede; ”Her er noget jeg slet ikke kan forstå,
sådan nogen lystsejlere plejer, da ikke at have skøjter på!”

** **
På sin Fru Olsen var Hr. Olsen rigtig meget sur.
For tænk, da han stod og med gutterne sku’ på fisketur,
råbte hun: ”Skattebasse, jeg siger det lige igen:
Bed fiskehandleren ordentligt at rense fiskene, min ven!”

anjoes side kan du se mere om lystfiskernes verden.

Tanker går på lystfiskeri i erindringens hav.

Rimkogeren, altså mig, er igen 15 år. Han står på en lang badebro i nærheden af spidsen på Røsnæs. Det er en solrig, lun, vidunderlig efterårsdag. Blikstille. Han fisker og har fisket længe, men uden det store held. To sølle småtorsk, næsten undermålere, er alt, hvad det er blevet til. Linen spoles ind. Nu forlader det hjemmelavede blankpudsede kobberblink dryppende vandet.
Stangen føres tilbage og smækkes syngende fremad. Blinket svæver højt, højt op, svæver langt og daler ned mod fjorden. Plump, en lille kaskade markerer nedslaget. Langsom indspinding, stangen føres opad. Stop. Langsom indspinding. Blinket skulle meget gerne bilde kæmpen derude ind, at her er tale om en kulinarisk himmerigsmundfuld.

Han beslutter, at nu må det være slut, sidste kast for i dag, og det blev det….
Pludselig bliver stangen nærmest flået ud af hans hænder, linen hviner af. Han bremser forsigtigt med tomlen (det var et multiplikationshjul, derfor var det muligt). Endelig ikke bremse for hårdt, for så knækker linen. Pludselig vender DET derude i dybet og suser ind mod kysten, Han spoler ind som en rasende. Linen skal være meget stram hele tiden. Igen vender DET og vil ud, giv line, brems. Pludselig kommer DET til syne. En kæmpestor laks springer, næsten en meter op, tid og fisk synes at standse midt i springet, længe, længe. Så vender tiden tilbage.
Laksen rammer vandet med et kæmpeplask. Kampen fortsætter….
En time senere er laksen kørt træt og er helt inde ved broen. Han sparker skoene af og går på strømpesokker ned ad badetrappen, står i vand til op over knæene, får våde bukser, men er tindrende ligeglad . I den ene hånd holder han stangen højt hævet, i den anden er fangstkrogen parat. Hug.
Oppe på badebroen afsluttes kampen med et hårdt og præcist slag mod dens hoved. Fiskevægten kommer frem. 5,5 kg.
Laksen bliver hurtigt renset. Grejet pakkes sammen. Trofæet bliver hængt op på styret, fuldt synligt for alverden.
En time senere ruller jeg langsomt ind på strøget i Kalundborg. På det tidspunkt, midt i halvtredserne, går rigtig mange familier stadigvæk søndagstur. Ingen ser fangsten. Jeg løfter laksen af styret og holder den i højre hånd, cykler meget langsomt tilbage. Stopper, kigger sammen med laksen interesseret på ligegyldige udstillingsvinduer. Senere slapper vi af på en bænk. Mange går forbi. Ingen reaktion. Fem ture senere cykler jeg hjem, meget glad og samtidig dybt skuffet, for ikke en eneste gang hørte jeg ordene: ”Nej, hvor er den stor!! Hvor har du fanget den??”

Bortset fra det. Kogt laks smager altså bare godt og ekstra godt, når den er selvfanget.

4 kommentarer:

  1. Jahrmen ! Det var vel nok en STOR dreng.

    SvarSlet
  2. billedmager - nemlig

    SvarSlet
  3. Laks er en himmerigsspise!

    Husbond bruger en FANTASTISK opskrift, når jeg skal "blødgøres" til et eller andet...:-D

    SvarSlet
  4. mahalo - vi mænner har jo vores metoder.....

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)