114

Det læste afhænger af øjet,
der læser….
To søde piger, Stine og Lise,
gik hver dag ind til gartneren i Karise.
Lise sagde: ”Goddag min bedste hr. Gartner,
to bananer til mig og min partner!”
Og imens fandt Stine
to bananer ekstra superfine.
En dag sagde den flinke hr. Gartner:
”Lise, her er gratis to bananer til dig og din partner!”
”Ih tak,” sagde i kor både Stine og Lise:
”Så er der sørme også to vi kan spise!”

Nu skyndte Stine og Lise sig hjem til deres to kaniner. Som altid gav de dem hver en banan, som de guffede i sig med stor appetit. De to andre bananer spiste pigerne selv.

Har du gjort dig andre tanker, så spørger jeg bare, hvilke??? Det læste afhænger af øjet, der læser….

*** ***

På et tidspunkt huserede jeg i Tølløse Ungdomsskole. En dag kom et dekret om, at vi skulle arrangere tre aftner med erhvervsorientering. Vi valgte bl.a. tryllekunstnerens erhverv. Der kom tre, som orienterede, afslørede et par numre, og selvfølgelig gav de et mindre show. Aftenen var en succes.
Her fik vi historien om, hvorfor det er en kanin, tryllekunstneren hiver op af sin høje hat.
Nu følger beretningen, sådan ca. Inputtet er nemlig små fyrre år gammelt, så jeg beder eventuelle eksperter om at bære over med mig.
Men altså en torvedag i en engelsk by omkring 1500. Pludselig samler opmærksomheden sig om en kokkepige, som stormer skrigende ind på torvet. Hun fortæller, at hun, da hun fredeligt gik igennem skoven udenfor byen, var blevet overfaldet og voldtaget af en kæmpestor kanin!! Senere fortæller hun, at hun er gravid, hvilket bekræftes af en jordemor.
Maven vokser og vokser. En dag bebuder hun, at fødslen vil finde sted den efterfølgende dag. Fødeklinikken er underligt nok en mindre sal i byen, som er lejet til formålet. Mod en passende entre kan byens borgere få lov til at overveje seancen.
Den store dag oprinder, salen er tæt pakket. Den højgravide, som jamrer sig under kraftige veer, bliver båret ind på en båre og stillet på en lille scene. Jordemoderen træder i funktion, forsvinder ind under kokkepigens skørter, og kommer ud igen med en lille kaninunge. Den ulykkelige mor bliver mor til tolvlinger!!!
Senrenæssancens mennesker lod sig dog ikke narre. Kaninungerne kom til verden i en sand latterorkan. Blandt tilskuerne var en tryllekunstner. Han gav sine kommende forestillinger et gigantisk løft. Hver gang fortalte han tilskuerne historien og sluttede af med at hive en kanin op af sin høje hat!!
Dengang var der ikke noget, som hed ophavsretslig beskyttelse, så ideen blev lynhurtigt hugget af kollegerne. Det er altså forklaringen på, hvorfor nutidens magikere hiver kaniner op af deres høje hatte.

God weekend til alle!