118

En knagende god ide,
eller….

Et sted ud i det danske bondeland,
boede en hyggelig gammel bondemand.
Han var træt af at trække sin ko til naboens tyr,
for at den kunne opleve amourøse eventyr!
Så hørte han, at han for en ringe pris,
kunne få koen bedækket på anden vis.
På de gule sider fandt han en annoncør,
som skrev, at han var inseminør.

At han kunne koen bedække var ingen gåde.
Spørgsmålet var blot: På hvilken måde?

Da elskovsekvilibristen kom, blev han vist ud i loen,
hvor forventningsfuld ventende stod koen.
For ej at afsløre sin store uvidenhed,
lod bonden som om, det var en dagligdags begivenhed.
”Nu skal du se min gode mand,
som vanlig er her sæbe, og så er her vand.
Og på knagen den fine,
hænger du bare bukserne dine!”
Jeg tror ikke at seancen forløb godt, for inseminøren manglede da en lille trappestige.....


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)