Rimkogerens Rimererier

131Hvad han ikke ved,.....

Den vordende moders fostervand var gået
og denne besked personalet havde fået:
”Ring aldeles omgående og straks efter min mand!”
”Gerne, men hvad er nummeret til barnets far.”
”Det er ligegyldigt, og min besked var da klar.
Jeg sagde sgu’: ”Ring efter min mand!”

Ak ja, vi stakkels mænd bliver tit holdt for nar af det lumskelige kvindekøn. Josef var helt sikkert ikke den første, men han var den første, som havde så god en dokumentation, at selv den mest mandsdiskriminerende rødstrømpe-domstol var nødt til at lade ham slippe for at betale børnepenge!

Tja, som min gamle mor altid sagde: ”Moren ved man hvem er, men faren….!”

Baron Friederich von Fürtzenfeldchen havde fem sønner. De fire ældste var alle høje, flotte, sympatiske, velbegavede og gnistrende sorthårede ligesom baronen. Den yngste var et lyshåret skravl, i en hver henseende sine brødres diamentrale modsætning!!
Nu lå den gamle baron på det yderste, han spurgte sin kone: ”Jeg ved, du har haft et sidespring, så giv mig fred i sindet. Hvem er far til vores yngste?”
”Ham, jamen han er da din, søde Friederich!”
Og hvis slottet Fürtzenfeldchen efter baronens død blev hjemsøgt af et ondskabsfuldt spøgelse, kan det vel ikke undre!