for modstanderne af banen at feje.
Men tænk modstanderne var så feje,
at vi ikke fik lov til at vinde,
og håbet det begyndte at svinde.
Nu må vi sårene slikke og pleje,
mens vi alle bare venter spændt,
om sorgen bliver til glæde vendt!
Som tidligere fortalt var idrætstimerne for mig på ingen måde præget af succes. Og dog har jeg oplevet en enkelt triumf:
Min skole deltog i et skoleidrætsstævne i det gamle Holbæk Amt. Jeg var sat på som tredje reserve i håndbold og mødte selvfølgelig omklædt op til hver kamp. I semifinalen blev 1. reserven skadet, 2 reserven var gået i byen og jeg blev sendt ind. Et kvarter resterede, og jeg rørte ikke bolden en eneste gang. Kampen bølge frem og tilbage, målmændene var med, stillingen uafgjort. I det allersidste minut kom en vild bold sejlende. Jeg greb og stormede solo mod mål, skarpt forfulgt af begge hold. Mine egne skreg: ”AFLEVER BO!” Vild triumf da jeg sikrede sejren.
Men hvor længe var Adam i Paradis. I finalen var jeg igen på udskiftningsbænken. Skolen tabte. HA, HA OG ATTER HA!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.
Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)