151

Urgamle millionøse Frøken Elvira Hedenold
havde giftet sig med gigoloen Hr. Charmetrold.
Utålmodigt gommen besøgte og bad en spåkvinde
om Elviras dødstidspunkt at finde.
I sin krystalkugle hun nekrologen kunne se
og se at dødsfaldet om en måned ville ske.
Stakkels, stakkels hr. Charmetrold
blev mere end isnende kold,
for nekrologens barske overskrift som følger lød:
ENKEFRU CHARMETROLD ER DØD

Og så undskyld at jeg bringer Don Charmetrolds favoritvittighed: Hvad er kvindens idealmål? 125 – 43.11 – 102!
Nix ikke noget med centimeter, men i rækkefølge: Hendes formue i millioner – hendes temperatur – hendes alder.

Som dreng fik jeg nogle Otabøger, som stammede fra 20’erne, 30’erne. Mange af dem rummede ”spændende” noveller om modige drenge (jeg ikke huske en eneste med en modig pige).
En af dem var Jim, en stakkels forældreløs dreng. Han sejlede som skibsdreng på damperen ”Havenes dronning” Selvfølgelig havde han det slet ikke godt. Jo, kaptajn Jones, som ville gå i land efter denne tur, og officererne var flinke ved ham (misforstå ikke, for det var før pædofiliens tid), men mandskabet og især en kæmpestor negermatros var altid på nakken af ham.
En aften planlægger mandskabet i deres lukaf mytteri under ledelse af negeren. Jim sover, tror de, men …..
Gode råd er nu dyre. Jim ”vågner” og lader som om, han skal på tønden oppe på dækket.
Naturligvis smutter han ind og advarer kaptajnen, som dog ikke tror på ham!
Og Uha Og Uha Og Uha da han kommer ud af kaptajnens kahyt, får negeren øje på ham.
Følgende samtale udspiller sig:
N: Så har du alligevel hørt noget og sladret til kaptajnen!
J: Sladret om hvad?? Næ, kaptajnen kaldte på mig, jeg skulle spå ham.
N: Kan du virkelig spå.
J: Min mormor var en meget berømt spåkone. Hun lærte mig kunsten, og inden hun døde, var jeg næsten lige så dygtig som hende.
(Kære læser, du har selvfølgelig luret, at det ikke passer!)
N: Så spå mig. (Sagt med skælvende stemme, for næsten alle negre er overtroiske, ifølge novellen)
Jim griber nu negerens ikke særlig rene hånd (så er den sorte races niveau ligesom igen slået fast) Knægten gransker længe, negeren bliver rigtig urolig.
J: Det er meget mærkeligt, jeg har aldrig set det her før. Dine linjer ligner kaptajnens til forveksling. Dog er din livslinje en anelse længere. Det betyder: DU VIL DØ EN TIME EFTER KAPTAJNEN.
Nu hørte negeren ikke mere. Han styrtede ned i lukafet, og Jim hørte ham råbe: ”Der bliver ikke noget mytteri og jeg brækker hver en knogle på den, som krummer et hår på kaptajnens hoved!”
Sejlturen ender godt. Kaptajnen går i land. Jim røber sagens rette sammenhæng og bliver selvfølgelig adopteret og uddanner sig senere til kaptajn.
Den tids historier ender nemlig altid godt.
I Oscar Wildes skuespil ”Min ven Bunburry” forklarer guvernanten miss Prism: ”De gode romaner ender godt, de dårlige dårligt. Det er det man forstår ved digtning!”