204

En truet dyreart

Stork, Stork Langeben
hvor er din skæbne dog gemen.
I gamle dage du af børn var leverandør
lige fra Rønne og helt til selveste Løgstør
for resten også til dem i Ringsted og Helsingør.
Men ak mere og mere du gik af mode,
grundet den der forbandede gør det selv metode.
Snart er det med din fremtid dybt godnat.
Talt er så sandelig alle dine levedage,
ikke en eneste leverance er i ordrebogen tilbage.
Og holdt kæft hvor er det noget møg
at de sidste kunder gik hen og røg,
da de selv med computeren tog fat
for at slippe for forplantningens vanskelig tørn:
I fremtiden downloader de nemlig bare selv deres børn!

Ak ja den stork, den stork.
Min fru Moder havde for mange år siden købt Inge og Sten Heglers fine lille børnebog ”Hvordan mor” og med den fik bi/blomst myten et solidt spark.
Optændt af min nye viden drog jeg ud i den vide, vide verden for at delagtiggøre alle.
Den første jeg mødte var naboopgangens jævnaldrende frøken Hanne. Hendes reaktion var voldsom: ”Det er løgn. Jeg er kommet med storken. Det siger min mor sæl’. Og du skal ikke komme og sige, hun lyver”
Jeg holdt på mit, konflikten accelererede. Det stod snart klart, at næverne måtte tale deres eget barske sprog. (en diskussion, som jeg uvægerligt ville tabe)
I sidste øjeblik erindrede jeg et islandsk citat fra Den højes tale :" Kvindelist er velbehænde, mandelist er uden ende" (eller hvordan det nu er, det er) Det fik mig til at vælge diplomatiets vej: ”Fint Hanne, så siger vi: Selvfølgelig er du kommet med storken, men jeg er altså kommet fra min mors mave!”
Freden var genoprettet, vi begyndte at lege, og hvem ved, måske ”Far, mor og børn.