og det vil sgu være synd for krikken!
”Mor, mor må jeg ikke godt få en sød lille pony?”
sådan plagede dag ud og dag ind den bette Conny.
”Hvor tit skal jeg det sige,
min plagsomme lille pige.
Mor og far er på ingen måde rige!
Alene maden til sådan en lille ponyfyr
er frygtelig meget dyr!”
”Sludder og vrøvl, søde mor,
det er bare noget, du går rundt og tror.
Den spiser ikke mere end et par kaniner om dagen!”
”Ikke mere end et par kaniner. Det afgør sagen.
Du får din pony,
min søde Conny.
Men på en betingelse, må jeg lige sige:
Kaninerne må du selv købe, min kære pige!”
Tak til billedmager for mange tilsendte vittigheder, hvor en af dem har fostret ideen til dagens rimeri!
Apropos gårdsdagens matematiske udfordring husker jeg skoletidens vidtløftige regnestykker, eks. A kan grave en grøft på 20 dage, B kan grave den samme grøft på 16 dage. Hvor lang tid skal de bruge, hvis de arbejder sammen?
Kar blev fyldt med gud ved hvor mange liter vand fra mange forskellige haner, som blev åbnet og lukket efter et yderst kompliceret system. Og så kom det uundgåelige spørgsmål så, hvor mange timer er der til juleaften, øøøøh nååååå neeej!! Hvor lang tid går der før karret er fyldt?
Nu stiller jeg dig, kære læser, overfor denne opgave: Peter er to timer om at lære at cykle på en tohjulet cykel. Hvor mange timer skal han bruge for at lære at cykle på en ethjulet.
Og endnu en: Hvor mange skiver kan man skære af et helt valnøddebrød?? Ingen, for når du har skåret en skive, så er det jo ikke helt længere!!!
God Weekend
Stakkels hest hvis den skulle fodres med kaniner :-)
SvarSletshabby-marianne - og endnu mere: STAKKELS KANINER!!
SvarSletJa børns fantasi er uransalig. Velbekomme, Rimkoger! :-D
SvarSletJeg er ved at samle igen!
billedmager - jeg venter ved postkassen!
SvarSletJeg skal love for at det er en pige-pony på det billede!
SvarSletJeg husker godt de regnestykker med grøftegravning. Jeg har aldrig selv været udsat for dem, men en legekammerats storebror sad og arbejdede i timevis med dem - sådan forekom det. I virkeligheden har det nok kun været 10 - 20 min.
Men min virkelighedssans fejlede ikke noget, jeg var meget skeptisk overfor det med at to mand kan grave en grøft på den halve tid af hvad en mand bruger; der var jo ikke taget højde for træthed eller samarbejdets glæder eller problemer med at komme til og fra.
I øvrigt har jeg aldrig set en mand grave en grøft, men jeg kan forstå på litteraturen at det var måden man drænede marker og enge på indtil begyndelsen af 1900-tallet. Det må have været gravning af Panama kanalen som gjorde at folk ændrede opfattelse af grøftegravning :-)
donald - tak for din kommentar og filosofiske grøftebetragtninger.
SvarSlet