Jeg venter på dig, til du kommer
Længe Fanden på den grumme synder havde ligget på lur:
”Hæ, hæ og hæ, du grimme fyr, nu skal vi to på tur!”
Synderen bønfaldt: ”Kære Fanden, lad mig lige tage slipset på,
for uden slips helt upåklædt jeg føler mig, kan du nok forstå!”
Fanden var i det flinke hjørne: ”Skidt pyt da, så lad gå!”
Og hvordan kan det mon dog være,
at aldrig mere synderen et slips ville bære??
”Hæ, hæ og hæ, du grimme fyr, nu skal vi to på tur!”
Synderen bønfaldt: ”Kære Fanden, lad mig lige tage slipset på,
for uden slips helt upåklædt jeg føler mig, kan du nok forstå!”
Fanden var i det flinke hjørne: ”Skidt pyt da, så lad gå!”
Og hvordan kan det mon dog være,
at aldrig mere synderen et slips ville bære??
** **
Ak ja, og sådan går det den stakkels Fanden. Gang på gang bliver han narret af de listige mennesker. Og ret beset skal han jo bare udføre et job beordret fra højeste sted.
Han husker sikkert med gru denne episode:
Han skulle hente en bondekarl, som just nu gik og samlede nødder. Fyren havde lige fundet en nød med et ormehul og gik og rensede sine tænder med en lang torn.
Bum, jorden revnede, og den lede, den onde, den skinbarlige og hvad han nu ellers er blevet kaldt steg op indhyllet i en svovlstinkende sky: ”Så er det tid!”
Bondekarlen kiggede på ham: ”Rart at møde dig, for så kan du fortælle mig, om det er rigtigt, hvad præsten fortæller: ”Du kan ikke nær så meget som Vorherre!” Fanden hvæsede: ”Bed mig om noget, inden vi smutter, så skal jeg vise dig!!” - Fint sagde han: ”Du kan i hvert fald ikke komme ind i denne nød gennem hullet!” – ”Nå ikke!” og vupti Fanden var inde i nødden. I samme sekund stak bondekarlen tornen i hullet og spiddede Fanden, som nu ikke kunne komme ud. Han truede, han hylede og tiggede, men lige meget hjalp det!!
Karlen stak nødden i lommen, mens han spekulerede som en gal på, hvad han skulle gøre.
Så fik han en god ide. Han gik ned til smeden: ”Goddav, jeg har en nød, jeg ikke kan knække!” Smeden proppede den i munden, og av, den gik ikke!
Nu blev nødden lagt på ambolten. Den fik et dask med en hammer, så et hårdere og et endnu hårdere. Intet skete. Smeden brummede: ”Det var satans, det lyder som om, der er en, der hyler.” En større hammer blev prøvet. Resultatløst. ”Så er der kun den her tilbage!” sagde han og hentede sin allerstørste forhammer. Han løftede den og råbte en god gammel smedebesværgelse: ”Gid Jomfru Maria og alle hendes småengle må hjælpe mig!!” Hammeren bragede mod nødden. I næste nu blev smedjen oplyst af gigantisk lysglimt. Et vildt brøl næsten sønderflængede rummet. Noget sort splintrede et vindue og for ud, og en modbydelig stank af svovl bredte sig. ”Det var satans, man skulle tro, Fanden var i nødden.” råbte smeden. ”Det var han måske også!” sagde bondekarlen.
For fuldstændighedens skyld skal tilføjes, at da han døde, røg han direkte ind på Paradisets grønne lunde. For Fanden ville fandeme ikke have ham.
Og til slut det filosofiske spørgsmål: ”Hvis Gud er almægtig, kan han så skabe en sten så stor, at han ikke selv kan løfte den?”
Svaret på gårsdagens spørgsmål: Der sker ingenting!
Han husker sikkert med gru denne episode:
Han skulle hente en bondekarl, som just nu gik og samlede nødder. Fyren havde lige fundet en nød med et ormehul og gik og rensede sine tænder med en lang torn.
Bum, jorden revnede, og den lede, den onde, den skinbarlige og hvad han nu ellers er blevet kaldt steg op indhyllet i en svovlstinkende sky: ”Så er det tid!”
Bondekarlen kiggede på ham: ”Rart at møde dig, for så kan du fortælle mig, om det er rigtigt, hvad præsten fortæller: ”Du kan ikke nær så meget som Vorherre!” Fanden hvæsede: ”Bed mig om noget, inden vi smutter, så skal jeg vise dig!!” - Fint sagde han: ”Du kan i hvert fald ikke komme ind i denne nød gennem hullet!” – ”Nå ikke!” og vupti Fanden var inde i nødden. I samme sekund stak bondekarlen tornen i hullet og spiddede Fanden, som nu ikke kunne komme ud. Han truede, han hylede og tiggede, men lige meget hjalp det!!
Karlen stak nødden i lommen, mens han spekulerede som en gal på, hvad han skulle gøre.
Så fik han en god ide. Han gik ned til smeden: ”Goddav, jeg har en nød, jeg ikke kan knække!” Smeden proppede den i munden, og av, den gik ikke!
Nu blev nødden lagt på ambolten. Den fik et dask med en hammer, så et hårdere og et endnu hårdere. Intet skete. Smeden brummede: ”Det var satans, det lyder som om, der er en, der hyler.” En større hammer blev prøvet. Resultatløst. ”Så er der kun den her tilbage!” sagde han og hentede sin allerstørste forhammer. Han løftede den og råbte en god gammel smedebesværgelse: ”Gid Jomfru Maria og alle hendes småengle må hjælpe mig!!” Hammeren bragede mod nødden. I næste nu blev smedjen oplyst af gigantisk lysglimt. Et vildt brøl næsten sønderflængede rummet. Noget sort splintrede et vindue og for ud, og en modbydelig stank af svovl bredte sig. ”Det var satans, man skulle tro, Fanden var i nødden.” råbte smeden. ”Det var han måske også!” sagde bondekarlen.
For fuldstændighedens skyld skal tilføjes, at da han døde, røg han direkte ind på Paradisets grønne lunde. For Fanden ville fandeme ikke have ham.
Og til slut det filosofiske spørgsmål: ”Hvis Gud er almægtig, kan han så skabe en sten så stor, at han ikke selv kan løfte den?”
Svaret på gårsdagens spørgsmål: Der sker ingenting!
Med spørgsmålet om Guds almægtighed kommer du jo ind på et dybt filosofisk spørgsmål på en måde, som børn kan forstå!
SvarSletUd fra mit kendskab til Gud kan han ikke skabe en sten, som han ikke kan løfte.
Men Guderne er jo egentlig et sindbillede på vores forældre; de er ikke almægtige, men da de jo har skabt os, virker de ret imponerende. De er også ret store, så længe man er barn.
Skal man have lidt form på diskussionen, kan man filosofere ud fra determinisme, pandeterminisme og selv-determinisme; og for alle formål er det mest praktisk at gå ud fra selvdeterminisme som det karakteristiske ved liv. Der er en vinkel mere på det: Hvad vil vi så med vores selv-determinisme? Mennesket er i stand til at skabe mening, og mening findes ikke i universet undtagen måske når mennesker eller andre af den slags væsener kobler mening sammen med materie (som fx. når man skriver med blæk og bytes eller fx. spiller musik med luftsvingninger).
Det er det tætteste jeg kan komme på en beskrivelse af almægtighed, og nu afventer jeg spændt, hvad Djævelen finder ud af at svare på det.
Med Jobs Bog kan man få et godt billede af det du siger om Djævelen som Vorherres tjener som jo altså bare er sat til at udføre det ubehagelige arbejde (u-haha:)
Helt grotesk bliver determinismen, når den bevæger sig ud på prædestinationens gyngende sumpede morads. ”allerede før du er i din moders liv, kender jeg din skæbne!**” (sådan cirka) Altså Gud er alvidende og almægtig, altså har han inden tidernes morgen bestemt vores livsbane, og når vi så pænt og artigt fulgt den, for vi kan Gud hjælpe mig ikke andet, så kommer Fanden og siger: ”Fy, fy skamme dig, kom så her!”
SvarSletJeg blev en gang i København kidnappet af Pinsemissionen og fik en hårdt tiltrængt kop kaffe, mens de hældte dommedag ud ad munden. Koncentrat: ”Synder, det er sidste udkald. Omvend dig før det er for sent!” osv. osv. Da jeg var kaffemæt begyndte jeg at vise tænder med referencer til Bibelen. Det var ikke populært. Til slut efterlyste jeg **, og spurgte, hvor det stod. Synlig lettede, viste de og læste beredvilligt. Så faldt hugget: ”Jamen så spilder jeg jo tiden, min skæbne er altså forudbestemt…!”
Slutscenen udspillede sig efter et toiletbesøg. Da jeg kom ud, stod den høje chef ”helt tilfældigt” og ventede. Da han ”fik øje på mig” begyndte han på sit sjælefiskeri, men maddingen fristede ikke. Da jeg begyndte at gå ned ad trappen fulgte han efter hen til trappen, stoppede og råbte: ”Vogt dig du sjæl, thi I de sidste tider er der mange falske profeter!!” – Og hvad var mere nærliggende at svare: ”Tak det ved jeg, derfor skynder jeg mig at gå!”
Til slut: Visse okkulte mener at kunne se ind i fremtiden, hvilket jo kræver at den er forudbestemt…. Hvis jeg får at vide: ”Gamle jas, 12/12 – 2012 kl. 12.12 bliver du på Vestre Landevej her på Lolland dræbt af en flugtbilist!” Tak, men så ferierer jeg på Hawaii i hele december måned!