265

Den lille fregnede frøken Louise,
hende den søde fra Karise,
lyst fik til at få lidt at spise.
Altså hun snuppede knoglen
og ringede til Pizzaria Koglen:
”Tag nu og vær meget mere end meget vaks.
Bring mig nummer sytten omgående og straks.
Del pizzaen, KUN i fire stykker, endelig ikke mere,
for jeg er på diæt og må ikke spise flere.”

Og heraf kan man lære, at 8/8 er mere end 4/4. Ergo vil jeg omgående kontakte Undervisningsministeriet for at få mine skolepenge tilbage!

Tøseklubben holdt frokost. Værtinde sagde: ”Altså Yrsa, du skal prøve min hjemmelavede rejesalat!!” – ”Sødeste, jeg er på kur, så den går ikke!” – ”Visse Vasse, tag den på et stykke knækbrød, så feder det ikke!!”

Erindring. En pige i 9. klasse var svært overvægtig.. Hun fik mig tit til at tænke på Venus fra Willendorf . Hun betroede mig, at hun overhovedet ikke kunne tabe sig. Det lå til familien, og det sagde både hendes mor og mormor. Og det kunne hverken den åndssvage skolesygeplejerske eller skolelæge forstå. De var dumme.
En dag var jeg i byen i spisefrikvarteret. Hun gik ind til bageren med en 12 styks bakke negerboller under armen. Hun købte et lille franskbrød, som blev skåret over. Uden for flåede hun krummen op og proppede negerboller ned og gik i gang med at spise med stor appetit. Dybt rystet spurgte jeg forsigtigt: ”Hvor tit spiser du det??” – ”Næsten hver dag!” …….. Mange år senere mødte jeg hende tilfældigt. Hun lignede sig selv, var blot blevet større. Hun havde to børn, dreng og pige, smældfede for at sige det pænt. Arven var givet videre!! Stakkels børn…

Og så undskyld, men jeg er altså så gammel, at jeg har svært ved at vænne mig til at kalde negerboller for flødeboller!!