Da bornholmeren i stuen bimlede fem
hørtes uden for døren snøvlende sang.
Kort efter ding-dong klokken hidsigt klang.
To tjenere bar fra julefrokosten fru direktøren hjem.
Ægtemanden gav drikkepenge. De takkede og de bukkede.
Efter at han døren hidsigt lukkede,
dybt arrigt han sukkede
og sagde i et tonefald ikke særlig venligt ment:
”Idiot, hvor er det gement,
at du skal bæres hjem så sent!”
Hun svarede med et fjoget grin:
”Min elskede lille dukke lamse dikke dikke ,
jeg har en undskyldning smadder fin:
Før kunne tshæænerne altså ikke!”
hørtes uden for døren snøvlende sang.
Kort efter ding-dong klokken hidsigt klang.
To tjenere bar fra julefrokosten fru direktøren hjem.
Ægtemanden gav drikkepenge. De takkede og de bukkede.
Efter at han døren hidsigt lukkede,
dybt arrigt han sukkede
og sagde i et tonefald ikke særlig venligt ment:
”Idiot, hvor er det gement,
at du skal bæres hjem så sent!”
Hun svarede med et fjoget grin:
”Min elskede lille dukke lamse dikke dikke ,
jeg har en undskyldning smadder fin:
Før kunne tshæænerne altså ikke!”
Oh kvinde. Vogt dig, thi julefrokostens djævel ligger forførende, fristende på lur, og venter kun på at lokke dig til synd og fordærv!! Med andre ord: En schiide fin julefrokost!
Skøn tegning! Sikke et "fjoget" grin fuldemadammen har...:-D
SvarSletGod weekend til dig og anjoe :-D
mahalo - tak og i lige måde :-D
SvarSlet