321

Efter en tur i byen ret så fugtig og ret så go’
krydsede jeg torvet ud i Maribo.
Her står den smukke springvandstøs
og springer muntert løs!
I denne sene nattetime hørte jeg kvindegråd,
og vågnede logisk nok op til dåd.

Det var hende, tøsen, som græd,
som havde man gjort hende inderligt fortræd:
”Bo, det er forfærdeligt helt uden lige,
jeg er verdens ulykkeligste statuepige.
Alle andre statuer har en hest at ride på,
bare ikke mig, nej her må jeg stå,
og her må jeg på stedet gå og gå!
Bo, skaf mig en hest,
og mit usle liv bliver forvandlet til en fest!”

Dybt rystet sagde jeg farvel og gik,
kort efter jeg øje på vor statsminister fik.
”Hør her, du fister,
hr. statsminister:
På torvet ønskes en hest af vores springvandstøs!”
”Sludder, Bo, du har sgu vist en skrue løs.
Vi går om og kigger, din tåbelige fløs!”
Hun stod stadigvæk og græd,
kiggede op og hulkede ræd:
”Bo, jeg bad dig bringe mig en ganger ædel og fin,
men nu har du gjort mig helt til grin.
Fy Fabian, hvor skulle du skamme dig.
Du bringer jo et æsel hen til mig!”

.. .. ..

Vi havde besøg fra USA, anjoes storebror Søren var hjemme i det gamle land. Han fik rimeriet og grinede meget. Det glædede han sig til at fortælle hjemme!! ?? Jo for normalt stemte han republikansk, og arvefjenden, demokraterne, har jo et æsel som deres logo.

Klik her for at returnere til indlægget