344




Snart er det julejul!
Du har købt masser af julesul,
lagt julegaver i juleskjul,
julebagt masser af julekager,
som sikkert herligt julesmager
i Tyskland et lille julesmut
efter lidt billig julesprut,
som i julen kan sætte lidt julefut.
Nu venter endnu et julestop
for du skal have ordnet din juletop
altså ud ad juledøren
til ham frisør Julesøren.
Og du skal nå julemeget julemere ,
for af juleopgaver venter juleflere,
thi julen varer julelænge
og koster julemange julepenge!

7 kommentarer:

  1. Julen varer nu ikke så længe i Danmark, som den har gjort. Jeg blev lidt nysgerrig på grund af en annonce om en helligtrekongerskage og fandt ud af, at julen stadig varer til helligtrekonger nogle steder. Det er jo også logisk - det var den dag, vismændene nåede frem med gaverne. Egentlig skulle vi altså først have julegaver den 6. januar. Jamen hvorfor ikke? Jeg overvejer at indføre et eller andet i forbindelse med Helligtrekonger. Man kan ikke få for mange fester :-)

    SvarSlet
  2. Rasmine - Protest fra et familiemedlem, som har fødselsdag 6. januar!
    Fra skolen, en dreng fra førsteklasse fortalte mig: Og så kom der tre mænd med aviser......

    SvarSlet
  3. Trøst familiemeddemmet med, at jeg ikke har visioner om, at min nye helligtrekongersfest vil brede sig til resten af verden :-)

    SvarSlet
  4. Rasmine - Jeg skulle hilse og sige: "Det lettede!"

    SvarSlet
  5. Avise-mænd *LOL* sikke du juler rimkoger. Hils hjemme. Julehjertelig hilsen, liv & glade dage

    SvarSlet
  6. Det var da et fantastisk juletræ du har lavet Rimkoger - det symboliserer så fint julens vanvittige gaveræs :-)

    SvarSlet
  7. liv og glade dage - Mange tak og hils selv!

    Madame - Tak, jeg gad godt have en lille plantage af den slags juletræer!

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)