Ole Opfinder var sin lillesøsters storebror.
Tit ønskede han hende hen, hvor peberet gror.
Hemmeligt havde han december måned lang
på sit lille værksted haft sin enegang.
Nytårsaften kunne familien fra første parket
overvære affyringen af Oles store nytårsraket.
Den blev en værdig nytårsfinale på festen.
Under faders tale for den stolte opfinder
afbrød mor pludselig med blussende røde kinder:
"Hvor er lillesøster for resten!"
Tit ønskede han hende hen, hvor peberet gror.
Hemmeligt havde han december måned lang
på sit lille værksted haft sin enegang.
Nytårsaften kunne familien fra første parket
overvære affyringen af Oles store nytårsraket.
Den blev en værdig nytårsfinale på festen.
Under faders tale for den stolte opfinder
afbrød mor pludselig med blussende røde kinder:
"Hvor er lillesøster for resten!"
Jeg kan ikke klare tanken om, at du snøftende ligger søvnløs og tænker på lillesøsterens videre skæbne. Derfor røber jeg, hvad der derefter skete:
Raketten landede sikkert i nærheden af Atjua-Atjua. Det er, som du selvfølgelig ved, en ø i Stillehavet, hvor verdens dyreste og bedste peber dyrkes.
Landingen blev observeret af den jævnaldrende kongesøn Kuko Buko. Han satte straks sin kano i vandet og sejlede ud og var fremme, just som lillesøsteren, der for resten hed Elvira, åbnede lugen. Snart efter stod hun atter med fast grund under fødderne, lidt rystet over den uventede flyvetur, men ellers uskadt og ved godt mod.
De to børn forelskede sig straks i hinanden. Kuko Bukos forældre blev med det samme meget glade for deres kommende svigerdatter. Da børnene var fyldt tretten giftede de sig. Til brylluppet inviterede de Ole Opfinder og forældrene. De kom, Ole, som for længst havde fortrudt sin grimme handling sagde hulkende undskyld til Elvira, som omgående tilgav ham.
Så stod brylluppet og alle på øen festede, altså åd, drak, fyrede fede, dansede og gjorde andre fornøjelige ting, og det i hele fyrre og tyve dage og nætter. Da den sidste nat var til ende erklærede det gamle kongepar: ”Nu går den ikke længere. Hele verden skriger på Atjua Atjua peber og er villige til at betale hvad som helst. Når de nu selv beder om, ja så skal de da have lov. Alt for kunderne, ik’??” Det gamle kongepar fortsatte: ”Og forresten: Vi gider ikke mere. Vi abdicerer og overlader tronen til Elvira og Kuko Buko!”
Og så levede de alle lykkeligt til deres dages ende, og hvis de ikke er døde, så lever de endnu!
Raketten landede sikkert i nærheden af Atjua-Atjua. Det er, som du selvfølgelig ved, en ø i Stillehavet, hvor verdens dyreste og bedste peber dyrkes.
Landingen blev observeret af den jævnaldrende kongesøn Kuko Buko. Han satte straks sin kano i vandet og sejlede ud og var fremme, just som lillesøsteren, der for resten hed Elvira, åbnede lugen. Snart efter stod hun atter med fast grund under fødderne, lidt rystet over den uventede flyvetur, men ellers uskadt og ved godt mod.
De to børn forelskede sig straks i hinanden. Kuko Bukos forældre blev med det samme meget glade for deres kommende svigerdatter. Da børnene var fyldt tretten giftede de sig. Til brylluppet inviterede de Ole Opfinder og forældrene. De kom, Ole, som for længst havde fortrudt sin grimme handling sagde hulkende undskyld til Elvira, som omgående tilgav ham.
Så stod brylluppet og alle på øen festede, altså åd, drak, fyrede fede, dansede og gjorde andre fornøjelige ting, og det i hele fyrre og tyve dage og nætter. Da den sidste nat var til ende erklærede det gamle kongepar: ”Nu går den ikke længere. Hele verden skriger på Atjua Atjua peber og er villige til at betale hvad som helst. Når de nu selv beder om, ja så skal de da have lov. Alt for kunderne, ik’??” Det gamle kongepar fortsatte: ”Og forresten: Vi gider ikke mere. Vi abdicerer og overlader tronen til Elvira og Kuko Buko!”
Og så levede de alle lykkeligt til deres dages ende, og hvis de ikke er døde, så lever de endnu!
Tilbage er nu kun for Rimkogeren
at ønske alle et godt og lykkebringende nytår!
at ønske alle et godt og lykkebringende nytår!
PS Mig og så anjoe har bøvl med sikkerhedscertifikatet på computeren, så vores trafik på bloggen er begrænset, indtil vi finder ud af, hvad vi skal gøre, har du en ide?
Atju - og godt nytår. Vi skrives ved.
SvarSletRigtig godt Nytår til dig og Anjoe :-) - og tak for gode grin i årets løb..
SvarSletTak for de mange skønne rimerier, det er altid en fornøjelse at læse. Rigtig godt nytår til dig og Anjoe :o)
SvarSletEt forsinket men alligevel velment rigtig godt nytår.
SvarSletKære Alle - Mange tak for jeres ønsker og tak i lige måde - forsinket!
SvarSlet