399

Melodi Grand Prix

Lånt fra BT's netavis 31/1 -2009

For døren stod det der sukkerpoptop-artisteri.
Det ville altså være groft chikaneri,
ja næsten værre end dyrplageri
og et udslag af modbydeligt overformynderi
hvis jeg skulle være tvangsindlagt til Melodi Grand Prix,
så næsten hellere ville jeg begå harakiri.
Men hip, hip hurra. Det er da den rene eufori
at jeg helt og aldeles ubesværet slap fri!

I min tid som skolemester var perioden efter Melodi Grand Prix ret så plagsom.

Eksempel: Tredje klasse i billedkunst. Alle arbejder flittigt med musikledsagelse – uha. Mindst fire – fem tøser skråler vindermelodien!! Desværre er de hver sit sted i sangen. I frikvarteret var jeg ude som en Arnold Schwarzeneggerlignende strisser på jagt efter ulovligheder begået af dybt kriminelle elever!
Min patruljevirksomhed blev dog afbrudt, var det bevist saboteret (?): ”Bo, du skal skynde dig og komme ind i fjerde!” Hvilken lovløshed ventede mig? Ingen! Det var værre. Den lokale diskodronning skrålede ”Kloden drejer mens det siger boom, boom!”
Sødt nok, men den gang opfattede jeg ordsproget: ”Man må holde gode miner til slet spil” ganske bogstaveligt!
Kradser Krisen? Ondt i økonomien?
Kig ind i morgen og få et godt råd!

7 kommentarer:

  1. Jeg slap også ;-)

    SvarSlet
  2. Åh, det er da så sødt Rimkoger!

    Showet i lørdags var nu det flotteste, jeg har set - det var mange klasser over sædvanlig Melodi Grand Prix-niveau :o)

    SvarSlet
  3. Jeg blev glad da jeg læste dit indlæg og fløj lige tilbage i tiden, til jeg var barn og sad og skrålede :-)

    SvarSlet
  4. Madame - Jamen, det var da sødt og jeg var en entusiastisk lytter!

    SvarSlet
  5. Losarinas mor - Tidsrejse..

    SvarSlet
  6. Vi var heldigvis inviteret i byen, så jeg "slap" også. Efterhånden er det mange år siden jeg har set MGP...det var nu bedre i "gamle" dage - hehe

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)