Fru Olsen fik Vorherre i røret
og indledte strengt forhøret:
”Angående evigheden
vil jeg kende sandheden,
hvad er for dig 100 millioner år?”
”Som for dig et sekund, der går!”
”Hvad så med kroner 100 millioner?”
”Allerhøjst et par kroner.”
”Søde Vorherre, kan du undvære en krone?”
”Selvfølgelig, bare du venter, min kære kone.
Jeg vil sådan cirka mene og tro,
der går kun lige et sekund eller to!”
413
Etiketter:
Tro/overtro
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja tiden og eveigheden er nogle underlige størrelser - jeg kan huske som barn, at sommerferien føltes som en evighed! Gid det var sådan stadigvæk :-)
SvarSletMadame - Som dreng funderede jeg mig over begreberne endelig uendelig. Jeg fik aldrig styr på det!
SvarSletMon der egentlig er nogen mennesker, der forstår uendelighed eller evighed?
SvarSletJeg havde engang en religionslærer, der fortalte, at han havde hørt den definition af evigheden, at den varede lige så længe, som det ville tage for en fugl, der sleb sit næb på et bjerg en gang hver 1000. år, at nedbryde bjerget. Det forstod jeg ikke, for der ville jo godt nok gå lang tid, men det ville alligevel til sidst lykkes for fuglen - hvis det er Fugl Føniks, og hvis ikke, for en af dens efterkommere - en ikke så skøn dag.
Og hvad med det uendelige rum?
Jeg tror, man ender enten i en dyb depression eller på en galeanstalt, hvis det virkelig betyder meget for en at få de ting opklaret til bunds. Og hvad skal man bruge det til, når det kommer til stykket?
Men irriterende er det godt nok!
Rasmine - Beretningen om fuglen kender jeg, men evigheden er længere, for når bjeget, der forøvrigt var af diamant, var slidt ned, var der gået et sekund af evigheden - og så varer det vist evigheder.....
SvarSletEn anden tanke dukker op, en spansk filosf sagde: "Vi eksisterer ikke, det er noget vi tror!"
Øv, tænk at vildlede børn på den måde - og så oven i købet i en religionstime!
SvarSletSelv om evigheden bliver noget længere på den måde, bliver den alligevel ikke evig, men det ville have været noget festligere med et diamantbjerg.
Åh, ja - de filosoffer! Jeg er vist ikke særlig filosofisk anlagt, for selv om vi måske ikke eksisterer, men kun tror, at vi gør det, ændrer det så noget som helst? Ikke for mig at se! Eller måske skulle jeg hellere sige: for mig at se i alt fald ikke for mig!
Damn - jeg ramte vidst ikke nr 15,000. :)
SvarSletTina - Jeg advarer, når 20.000 nærmer sig!
SvarSlet