skulle for vennerne gøre gæstebud,
men ak og ve sprutten var en mangelvare.
Problemet nemt de dog kunne klare.
Hr. faders alkoholiserede flasker nemlig de stjal
og for at undgå, at farmand han blev gal,
erstattede ungerne dråberne de dyre
med den gode gammeldags eddikesyre!
Apropos de stærke drikke. I barndommens by var smeden og præsten næsten naboer. Smeden var en ivrig og dygtig hjemmebrænder. Hvert år startede han i januar måned julebitteren. Hver lillejuleaften om eftermiddagen kom pastoren på besøg. Den forseglede flaske kom frem, blev åbnet og prøvesmagt i dyb tavshed og prøvesmagt endnu en gang. Smeden ventede spændt på dommen fra Guds Stedfortræder i byen. År efter år faldt den samme replik: "AHHR, det var som en juleengel pissede mig ned ad ryggen!"
Drømmer du om at skifte job, så bliv gadefejer. Læs i morgen alt om uddannelsen!
Uha eddikesyre - det lyder krasbørstigt, Rimkoger! Og den gode præst havde sandelig et billedrigt sprog, når han nød en bitter eller flere :o)
SvarSletJeg er en lille, sart ting, så jeg lærer aldrig at forstå, at nogen frivilligt kan drikke stærk spiritus ufortyndet. Hvis eddikesyre kan drikkes, uden at man kommer til skade, kan det ikke være meget værre end det, der betales i dyre domme for ...
SvarSletMadame - Eddikesyre er sikkert godt mod en fremadskridende forkalkning. Og jo, præstens sprog var ret ligefremt. På et tidspunkt omtalte han Grundtvig sålunde: "Den mægtige person når vi små skiderrikker kun til sokkeholderne...." Sagt i kirkedøren efter en gudstjeneste!
SvarSletRasmine - Jamen, der er da heldigvis ingen tvang, personligt drikker jeg den kun fortyndet, ned til 40% ;-D
SvarSletMåske var det en ide at stå ved diskoteker og lignende og sælge eddikesyre, andre sælger jo i forvejen en anden form for syre!
Min første indskydelse var at spørge, om der mon er en sammenhæng mellem matematik og stærk spiritus. Men selvfølgelig er der jo det, selv om det ikke er alle aspekter af spiritus, der er gennemsyret af matematik. Der er sikkert masser af fyldebøtter, der ikke har begreb skabt om formler og den slags.
SvarSletRasmine - Matematik er en kemisk forbindelse totalt opløselig i alkohol....
SvarSletDet havde jeg nok en fornemmelse af, men tak for bekræftelsen:-)
SvarSlet