462

Natursvinenes vistikort finder vi langs veje og stier.
De er forhadte, men i virkeligheden miskendte genier.
Endnu famler de i blinde
men snart vil de den rigtige vej finde!
Slut er det med affald på bakkens top,
mens hver en dal skal fyldes op,
især i de kystnære områder.
Synes du jeg taler i underlige gåder?
Jamen tænk dog på at havenes vandstand stiger
og oversvømmer snart lande og riger.
Men hvis natursvinenes bunker bare bliver større og større,
så har vi her i Danmark stadig vores på det tørre!

Tak til Madame for ideen!

I 1971 havde jeg en klasse i dansk.
Halfdan Rasmussen skrev dette år Forureningsvise, som blev publiceret i Politiken. Vi tog forurening op som et emne og sluttede af med et fællesarrangement for alle i gymnastiksalen. Seancen afsluttede med fællessang: Forureningsvisen!
Og sikke en finale: Hr. Inspektøren og et par kolleger for ned til udgangen og krævede, at alle afleverede sangen!! ”Sådan noget kan man ikke give til børnene, hvad vil forældrene dog tænke?” Is i luften om lille uanstændige mig!
(Kollegaerne inklusive inspektøren var alle under fyrre!)
Selvfølgelig smeltede isen i takt med tiden. Tre år senere var alle kommunens lærere til en pædagogisk seance. Blandt andet med temaet ”Dagens Danmark, et tværfagligt tema” Naturligvis måtte forurening være et punkt, og foredragsholderen fremhævede ”Forureningsvisen” som en indfaldsvinkel. Efter foredraget var det ”give sig til kende tid” – ”markere sig tid” – ”jeg er progressiv tid” osv. Adskillige af mine kolleger inklusive inspektøren ytrede sig: ”Forureningsvisen vil da være en oplagt tekst til afgangsprøven”
Her kunne jeg ikke holde min mund: ”Sådan noget kan man ikke give til børnene, hvad vil forældrene dog tænke? eller man kan måske godt, når det kommer fra en højere instans??”….

Og her er så den uanstændige tekst:

Danmark nu blunder den lyse nat
bagved din seng når du sover
Fra kloakkerne strømmer vat
lort og tampax i Kattegat
Og på en dønning driver
brugte præservativer

Danmark, du vågner med søer grå
mættet med affaldsprodukter
Bier drysser fra blomst og strå
Lakseynglen i Karup Å
ta´r sig lidt sulfovælling
og kradser af på tælling

Lærker, som hopped´ af æg i vår
prøver at hoppe tilbage
Haren humper med mavesår
gennem Utterslev Mose, hvor
ænder og hvide svaner
sover på dyndvulkaner

Hylde, som varslede sommer ind
visner og falder i staver
Storken lider af muskelsvind
Stæren er grå og stæreblind
Efter at den har fløjet
rundt med bladan i øjet

Køerne ta´r en klump giftigt græs
hoster og spjætter i krampe
Bonden dybfryser høns og gæs
ta´r en pille mod ticks og stress
da en granat i kæret
hilser fra militæret

Pigerne taber det lyse hår
Drengene mister potensen
Sodpartiklernes skyer går
over marker og kyster, hvor
kulstøv og oliepletter
drukner de lyse nætter