476


Gamle Tante Agathe tog Bette Bertha med på tur
Da med pølser og is var fyldt hver en mave,
besøgte de begge to zoologisk have.
Nu stod de og kiggede på elefanterne i bur.
”Søde tante, jeg har et spørgsmål, du skal svare på,
hvorfra kommer elefanterne de søde små?”
Gamle tante Agathe blev rød om kind,
dybt rystet i sjæl og sind.
Hun var for alvor ved at gå ud af sit gode skind,
da Bette Bertha bragte hende i en grimmer klemme:
”Tante, den med storken kan du altså bare glemme!”

** **

Naturligvis kender børn til forplantningens mysterier, og dog.
I spisefrikvarteret afpatruljerede jeg som den barske urobetjent S. Tavknald skolens område på skarpt udkig efter kriminelle handlinger.
Pludselig kom en pige fra børnehaveklassen stormende: ”Bo, hvad gør hønen, hvis den fryser?” – ”Øh, det ved jeg sørme ikke!” – ”Den kravler ind under den varme hane!” – Tænke pause – ”Jamen, det er da dumt, for så bliver den jo våd, ik’!” – ”Du har helt ret. Det må være en dum høne!” Selvfølgelig kendte jeg svaret på den og masser af andre gåder, men normalt spillede jeg uvidende, for så blev det jo meget morsommere! ”Tænk, Bo vidste det ikke en gang!”

** **

Jeg havde femte klasse både piger og drenge i sløjd. Klassen havde timen før haft seksualundervisning, hvilket de selvfølgelig snakkede meget om.

NN var en velbegavet og meget dominerende dreng, som benyttede enhver lejlighed til at åle sine kammerater. MM var et af hans yndede ofre. Pludselig gjaldede hans skingre stemme: ”Hør her, synes I ikke MM er skidedum. Han ved ikke engang, hvad et kondom er!” Stakkels MM trykkede sig. Klassen reagerede forskelligt, nogle grinede (”Jeg må hellere grine, så det ikke bliver mig næste gang!”) Andre var neutrale. Et par af de stærke piger hvæsede: ”Og hva’ så, du kan da være ligeglad!”
Hr. Læreren greb ind og kattevenligt og med høj stemmeføring spurgte jeg: ”NN når du nu er så klog, hvad er så et præservativ (ordet blev ikke brugt i deres bog)??” NN blev rød i hovedet, klassen ventede og håbede: ”Øh, det ved jeg godt, men jeg vil ikke sige det!” Klassen grinede: ”Kom nu, du ved det jo ikke!” For første gang prøvede han ofrets rolle. Desperat råbte han: ”Præservativ, det er en af dem inde i Folketinget!” Jubel.
Jeg oversatte ordet og afsluttede: ”Synes I nu ikke, at det er mig, der er SKIDEDUM, hvis jeg råbte: Hør her, synes I ikke NN er skidedum. Han ved ikke engang, hvad et præservativ er!” Alle, på nær én, gav mig ret.
Min handling var næppe pædagogisk korrekt, men det virkede. Efter timen fik vi en lang og dybsindig snak. NN sluttede samtalen med ordene: ”Bo jeg kan godt se, det er skidedumt. Det vil jeg prøve at lave om på!” Han prøvede virkelig og med succes. Et par måneder senere under en elevdrøftelse erklærede klasselæreren: ”Hvor er det rart, at NN er blevet en helt anden!”

8 kommentarer:

  1. Jeg har nu også altid synes, at det var synd for storken, at den skulle flyve rundt med noget så tungt som en elefantunge. ;-)

    SvarSlet
  2. Det var en rørende historie, Rimkoger, jeg tror, du har været en god lærer, der uden at nedgøre børnene fik banket god opførsel ind i hovedet på dem :)

    SvarSlet
  3. Tine - Så sandelig har du ret. Lad os håbe, at de stakkels storke også står for distribueringen af blåhvaler!

    SvarSlet
  4. Madame - Tusind tak for dine smukke ord!

    SvarSlet
  5. Herlege betraktingar og historiar!!
    Synst det var ein fin måte å lære unge NN korleis det er å vere i offerrolla, det er ikkje nødvendigvis alltidt pedagogikken er den riktigaste vegen å gå...
    Trur du har vore ein god lærar som lærte ungane perspekiv på ein fin måte:0)
    Ha ein fin palmesøndag!!

    SvarSlet
  6. Line - Mange tak for dine ord. De varmer. Hav selv en god palmesøndag og påskeuge!

    SvarSlet
  7. Bravo!

    Jeg synes, det er lidt interessant, så forholdsvis tit man hører, at en upædagogisk fremgangsmåde virker. Jeg synes, din historie er et eksempel på fremragende pædagogik.

    Burde definitionen på pædagogik egentlig ikke være noget i retning af hvad som helst, der virker uden at være voldeligt?

    Her får man så ganske vist et problem - der er næsten ingen grænser for, hvad "rigtige pædagoger" kan finde på at definere som voldeligt.

    SvarSlet
  8. Rasmine - Erfaring er en god opdrager. Tændstikker skal selvfølgelig ligge uden for små børns rækkevidde. Som bette knægt fik jeg fingre i en æske. Jeg brændte mig og rørte ikke tændstikker før mange år senere!
    NN erfarede, at være offer er ikke rart, og det er en god forudsætning for forståelse.
    Jeg er enig med dig i dine pædagogiske betragtninger.

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)