”Tænk endelig Kurt og jeg et værelse finder,
og jeg siger, det er et luset lille hummer.
Vores modbydelige naboer laver evig og altid ballade.
De råber, banker på væggen. De skulle have et par flade!
Men vi er da totalt ligeglade,
vi snupper bare et ekstranummer
Kurt på trommer og mig på sækkepibe!”
erklærede den nygifte Rita Ride Ribe.
Da jeg begyndte at læse i København, havde jeg et værelse 2,25 x 2,25. At komme i seng var lidt af et kunststykke, men det er en anden historie.
Jeg var såmænd tilfreds, hvis bare ikke udlejers fire støjende drenge 5 – 13 år var nabo til den ene side og et tvillingepar jævnaldrende med mig havde lejet værelset til den anden side. De var glade for Radio Luxemburg, så radioen kørte non stop, hvad enten de var hjemme eller ej.
Det værste var, at værten tog på arbejde fem timer før en hvis person …. Han tog af sted klokken 5.30. Næsten hver morgen, når farmand var ude af døren, greb værtinden enten sin harmonika, guitar eller klaver, og så sang hun for fuld udblæsning, godt nok havde hun en flot stemme, MEN…. Da hun efter et kvarters tid var færdig, var jeg lysvågen, og faldt tit først i søvn få minutter før mit eget vækkeur brutalt jog mig ud af fjerene! Det værste var næsten, at hendes favorit var ”Dybt i min drøm er vi venner!”
Sikke du kan:) Jeg er da ret fascineret over dine rimerier;) Og skønt med den humor og glæde, der ligger bag:)
SvarSletOg.. Jeg er bange for jeg selv med mit klaver har det med at forstyrre både til højre og venstre - dog ikke i de sene/tidlige nattetimer.
Lidana - Mange tak for dine roser. Dine musikalske udfoldelser er fuldt acceptable, da du ikke leger vækkeur!
SvarSlet