af levedage tilbage havde han vist kun ganske få.
Han fik besøg af sin kære datter:
”Hva’ med lidt sund frugt eller blomster, lille fatter?”
”Sødeste, jeg ved det er kærligt ment,
men med sunde frugter er det nu alt for sent,
og med hensyn til blomster, så lad hellere være.
Det er lidt for tidligt, min kære!”
Inspirationen er denne gang en vittighed fra et ugeblad . (Husk, du må meget gerne sende en vits, eller lægge den som kommentar her på bloggen. )
Dagens rimeri får mig til at tænke på Frøken Emilie Laursen.
Igennem et langt liv havde hun været lærer. Hun var en megen stærk person. Fra en socialt stærkt belastet familie adopteredes tre børn i takt med, at de dukkede op. Under slutningen og efter krigen var hun nabo til en lejr med tyske flygtninge, som levede under meget kummerlige kår. Dybt forarget organiserede hun en mindre hjælpeaktion blandt en lille gruppe ligesindede, hvilket selvfølgelig forargede de ”hellige”, for tyskerne var jo fjenden. Mange nætter blev en fødevarepakke smidt over hegnet, hvilket var strengt forbudt.
Da jeg var 11-12 år fik jeg via min Fru Moder kontakt til den da pensionerede lærer. Hun lærte mig diskussionens kunst: ”Du må aldrig sige. Det har De ikke ret i, det hedder: Det er jeg ikke enig i!” På et tidspunkt holdt jeg meget fast på mit, hun nærmest hvæsede: ”Du har ikke ret, hvor er du påståelig Bo!” Gæt hvilken replik jeg returnerede…
Frøken Emilie Laursen var radikal. På et tidspunkt blev hun hvidglødende af raseri over partiets politik. Resolut rev hun sit medlemskort til Det Radikale Venstre i stykker, postede stumperne til landsformanden med følgende ord: ”Dags dato har jeg i protest mod jeres politik meldt mig ud af Det Radikale Venstre og melder mig i stedet ind i kommunistpartiet.” Hun fik aldrig noget svar .
Tæt på de firs blev hun alvorligt syg og døden nærmede sig hurtigt. En aften tilkaldte hospitalet hendes børn. De kom selvfølgelig. Efter et par timer sagde hun: ”Nu tager I hjem alle tre. Bryg jer en kop kaffe og sig lidt pænt om mig! Jeg skal bare dø. Det klarer jeg selv.” Samme morgen døde hun.
Fantastisk dame!
SvarSletEgentlig kan jeg godt forstå, at hun gerne ville have fred til at dø. Det var da godt, at hun fik sin vilje. Jeg har ikke svært ved at forestille mig en familie, der ville være egoistisk nok til at insistere på at blive til det sidste.
Rasmine - Vi er helt enige.
SvarSletMin Far bed os om at gå, da han havde set, at vi alle som en havde det godt. Det gav ham fred, at se at mine to søstre gik sammen med deres mand og at min bror gik sammen med min Skat og mig.
SvarSletMin mor og min Mormor derimod ville have at vi skulle blive til det bitre ende, for ellers kunne de komme ordentligt af sted.
Tine - Tak for din fine beretning.
SvarSletFormuleringen "det er jeg ikke enig i" er virkelig god at huske fordi, selvom man ikke behøver have en udfarende mening om alt mellem himmel og jord, kan det være glimrende at sige fra på en ordentlig måde! Dette link kendes vel?
SvarSlethttp://www.vitser.dk/
Søren - Du er jo en klog fyr. Sjældent siger jeg: "Det har du misforstået." . men: "Det har jeg ikke forklaret godt nok!"
SvarSletTak for endnu et godt links.
Og tak for endnu en god formulering
SvarSlet.M.h.t. alder:
Det er bevist at det er sundt at fejre fødselsdag! Statistikken viser nemlig at de mennesker der har fejret flest fødselsdage, bliver ældst;-)
Søren - Du har igen helt ret. Jo ældre jo bedre.
SvarSletI følge Statistisk Årbog dør mange flere som 60-årrig end som 100-årrig!
Det er egentlig et sjovt uundgåeligt fænomen - døden. Jeg ville foretrække at dø af noget pludseligt, et hjertestop eller lign., frem for at ligge og vente på at døden tager mig. Men skulle jeg ligge og vente, ja, så ville jeg også helst være alene til sidst... tror jeg da nok
SvarSletLidana - Dav og velkommen på bloggen. Jo tak, jeg foretrækker også den pludselige og uventede død. Den er god for den, der rammes, måske knap så god for de nærmeste, da døden kommer uforberedt. Den langsomme giver de nærmeste tid til at indstille sig på det uundgåelige.
SvarSletEn skrækkelig tanke: Tænk hvis man i folkeregistret foruden sin fødselsdato også kunne se sin dødsdato!!
Det var en stærk kvinde, men måske lidt for egensindig i den allersidste ende. Historien om lejren med de tyske flygtning er jo forfærdelig - jeg har læst, at de ikke kunne få den lægehjælp, de havde brug for af ren og skær hævntørst mod tyskerne ...
SvarSletMadame - Ja, hun var en stærk og modig kvinde. At hun efter at have taget afsked ville være alene med sine tanker,kan jeg kun respektere!
SvarSlet