506

Lokalens journalist,
den rigtige ordekvilibrist
udspurgte den hundredårige,
en såre rapkæftet pige:
"Er der til Deres høje alder en grund?"
Hun svarede med et listigt smil om mund:
"Tja der gives kun et svar på denne sag,
nemlig at jeg lever endnu den dag i dag."

Ovenstående er baseret på en oplevelse med en kær gammel for længst afdød kollega. Som 90-årig blev han interviewet. Han fik selvfølgelig stillet ovenstående spørgsmål. Han lagde ansigtet i tænksomme folder, brumlede, endelig rettede han sig op: ”Unge dame!” sagde han med et let skjult sarkastisk smil. ”Det er interessant spørgsmål, uhyre interessant. Efter moden overvejelse er jeg noget frem til den konklusion, at det må tilskrives den omstændighed, at jeg ikke er død endnu!”
Og tænk, ”den unge dame” udelod denne herlige replik i artiklen….. Suk.

PS Tænk at det i dag er 45 år siden Den Lille Havfrue mistede sit hoved! Klik Her

8 kommentarer:

  1. Alder er relativt og det forstod den unge kvinde ikke. Jeg elsker disse ældre livskloge mennesker. En god solskinsdag til dig og fruen :-)

    SvarSlet
  2. Shabby Marianne - Enig. Vi har tre aldre: Den juridiske, den fysiske og den psykiske. God weekend til dig og dine fra mig og mine!

    SvarSlet
  3. Jeg har aldrig hørt om de tre aldre - de var åbenbart ikke moderne, da jeg gik i skole - kunne man få en forklaring eller et link?

    SvarSlet
  4. Rasmine - Teoriens ophavsmand er det geniale geni R.Imkoger!
    Den juridiske alder afgøres ud fra fødselsattesten og er en indiskutabel størrelse
    Den fysiske bestemmes af kroppens slitage og forfald. En juridisk 60 årig kan have en fysisk alder på 30.
    På samme måde med den psykiske - at være ung af sind osv.

    SvarSlet
  5. Tænkte jeg det ikke nok! Tak, fordi du lader os få del i din afgrundsdybe visdom. Der må vel også være en mental alder?

    SvarSlet
  6. Rasmine - Den mentale alder vil jeg opfatte som identisk med den psykiske, men dit udtryk er bedre. Tak :-D

    SvarSlet
  7. Ikke noget at takke for - især, fordi jeg ikke er enig. Der må være både en psykisk og en mental eller intellektuel alder. For nu at sætte tingene på spidsen kunne man vel godt forestille sig en person, som var gammel af sind, men ikke særlig veludviklet (gammel) mentalt/intellektuelt.

    Eller er jeg kommet for langt ud?

    SvarSlet
  8. Rasmine - Ok, jeg er ikke uenig, men vil betragte dine forslag som undergrupper til min pyskiske alder. Forresten, nyd resten af weekenden!

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)