521

Hr. Olesen ville være fritidshønseavlermand
uden at have den helt store hønseavlerforstand.
Han købte høner og købte selvfølgelig ham hanen
og forventede snart at damerne gik barselskanen.
Hønerne og hanen lavede masser af skæg,
og der blev lagt masser af små søde æg,
men ud af æggene kom ingen kyllinger små
hvilket hr. Olesen slet ikke kunne forstå.
Pludselig så han alt i et forklarelsens lys.
Det blev for hønsene det helt store isnende gys:
”Hør her I åndssvage høns. Aflever omgående jeres p-piller
eller jeg tid til jer alle på fjerkræslagteriet bestiller!”

Beruset eller hvidvinskogt kylling

Prøv at lave kyllingefilet på denne måde.
400 g optøede/ferske kyllingefileter kommes i en kogefrysepose, endelig ikke en almindelig plastpose. 1 dl hvidvin hældes ved. Posen hopper nu ned i en stor gryde med spilkogende vand. Posens åbning skal ligge ud over grydens kant. Læg låg på. 12-15 minutter senere er kødet færdigt.
Fisk den største filet op og kontroller, at kødsaften er klar, hvis ikke, så er det tilbage i posen og giv det lidt længere tid.
På denne måde bliver fjerkræet meget saftigt, mørt og får en rigtig god smag, altså efter min mening!

Hvad kan man servere til?? Ja, det bestemmer du. Personligt vil jeg vælge løse ris, hvor lidt løvstikke kommer i det kolde vand og koger med.
Som sovs vil jeg lave en blid karrysovs på basis af grønsagsbouillon, brug bare en terning eller to. Når den er færdig vil jeg justere smagen med peberrodspasta fra ALDI. Husk, når peberroden er kommet i, må sovsen ikke koge!

Tip 1: Kom salt i vandet og grøntsager efter eget valg i en kogefrysepose. Stik en masse huller, og smid det sunde ned til kyllingen, når fuglen er ved at være færdig.

Tip 2: Hvidvinen kan blandes med krydderier/krydderurter aftenen før og stå i køleskabet.

Tip 3: Fisk og andre former for kød kan tilberedes på samme måde. F.eks. bliver en billig engelsk bøf kogt med rødvin både mør og får en herlig smag!

NB Opskriften afprøves på eget ansvar, jeg hører gerne om eventuelle resultater!

Nu sidder jeg på min flade og tænker på, at når nu fasaner får fasankyllinger, får får så fårekyllinger?



8 kommentarer:

  1. Tak for en spændende opskrift, Rimkoger, jeg har ikke prøvet at lave kylling i kogepose, men det lyder som om, den beholder saft og kraft! Aldis peberrodspasta må jeg have fat i.

    Og fårenes unger må da bestemt hedde fårekyllinger - så holder logikken :-)

    SvarSlet
  2. Eller som min venindes datter på fire år med stor fryd i stemmen sagde: "Vores kat har fået katte-kyllinger og de er søde". :-)

    SvarSlet
  3. Tak! Jeg tror, jeg vil prøve posemetoden til at lokke mig selv til at spise mere fisk. Ikke, fordi jeg hører til ikkefiskespiserne, men jeg synes generelt, at fisk ikke smager særlig interessant. Alt det der med sovs og forskelligt andet til at råde bod på det er ikke noget for folk med køkkenfobi.

    SvarSlet
  4. Kan igen konstatere, man kan lære nyt, når man er i blogland, vil prøve opskriften. Ha, tænkende høner med p piller og snydt hane, som dog til sidst fik det afgørende ord.

    SvarSlet
  5. Rasmine - Jeg kan anbefale dybfrosne laksefileter - Lad dem tø op. Derefter ca- 3 min. i gryden! Velbekomme :-)

    SvarSlet
  6. gisela - Jeg venter spændt på at høre ....

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)