557

”På Golfbanen havde jeg en mere end elendig dag,
for jeg ramte hver en kugle med det mest perfekte slag.”
”Gamle jas, så har du da slet ingen grund til at pive.”
”Jo for mere end fanden, for jeg trådte nemlig på en rive!”

Som det vil være den trofaste læser bekendt, så er sportslige præstationer ikke mig og dog: På Blågård Seminarium havde vi en elev, som var superskrap til bordtennis. Han yndede at lammetæve alt og alle og prale af sine præstationer her og der og alle steder.

I et frikvarter stod jeg og kiggede på hans præstationer. Pludselig lyste han op i et stort sadistisk smil: ”Jeg vil spille mod Bo!” Mig forfærdet: ”Jeg gider ikke!” Hans modstander smed battet til mig: ”Grib!”Underlig nok greb jeg og det med den forkerte, altså venstre hånd totalt ude af balance. I samme sekund servede den store mester! Tæt på at sætte mig på rø… undskyld halen skete miraklet. Jeg ramte bolden, og den hvislede tilbage, snittede hans yderste modsatte bordhjørne og overrumplede ham totalt.
Han tabte underkæben: ”Hold kæft for et slag! Lad os spille!” Mig selvsikkert: ”Nej, jeg gider ikke, når jeg ikke kan få ordentlig modstand!” sagde jeg, lagde battet på bordet og gik!
Studietiden igennem måtte jeg mange gange bedrøve ham med ordene: ”Jeg gider ikke!” Egentlig håber jeg ikke, at han læser dette indlæg. Lad ham leve i illusionen...

Og her til slut dukker erindringen om dette gruk af mit store idol Piet Hein op på den indre fladskærm:

Ved åndelig sundhed
styrker man
mod snarer
og overlistelser –
og ved et naturligt
kønsliv kan
man undgå
sportslivets fristelser.

Kan I nu have en god søndag og opfør jer ordentligt!