568


Tyren Ferdinand var et rigtigt viltert dyr,
altid parat til muntre amourøse eventyr.
Fandt en dag en handske i den grønne blomstereng.
Kan den mon bruges til at lokke nogen med i seng?
Tænkte sig om en lille bitte stund,
tog den forsigtigt op i sin store mund,
henvendte sig belevent til en yndig kvie:
”Undskyld, er det din BH, min søde pige?”


En gang, 15-16 år, gammel drog jeg en sommerdag ud for at skaffe aftensmaden. Altså cyklede jeg ud på spidsen af halvøen Asnæs ca. 15 km. fra Kalundborg. Fremme parkerede jeg Panther, min cykel, og gik langs stranden gennem en stor fold med ungkvæg. En af dem var en pubertetstyr, som rodede og stangede i en skrænt i den fjerneste ende af folden.

To makreller og to småtorsk senere mente jeg, at der var mad nok til min Fru Moder og mig, så jeg begav mig tilbage. Desværre var ungtyren tættere på, og desværre havde en dyrlæge ikke været forbi, og fodret den med nervepiller. Den fik øje på mig!!.
Måske havde den opfanget min maskuline udstråling og opfattede mig derfor som en farlig rival. Den brummede, sænkede hovedet, og så kom den bragende. Kun en flugtvej var mulig. Kalundborg Fjord. Fiskestangen og fisk blev smidt på stranden. Jeg løb for livet ud i vandet, den bagefter med kaskader af vand omkring sig. Jeg smed mig og dykkede, svømmede under vandet og stak hovedet op 15 meter længere ud. Uhyret stod og gloede olmt: ”Hvor fanden blev han af?” Så rystede den på hovedet og gik i land og gik tilbage og begyndte at græsse. Uendelig forsigtigt svømmede jeg tilbage, kravlede i land og reddede stang og aftensmad. Herefter vendte jeg igen tilbage til fjordens beskyttende favn. Ti minutter senere var jeg i sikkerhed.
Min Fru Moder blev rædselsslagen, da hun hørte en kraftig nedtonet forklaring. Hun nedlagde omgående total forbud: ”Du må aldrig mere tage derud!” Det gjorde jeg nu, men først da folden var tømt for dyr.
Den middagsmad mor lavede står i erindringen som mit livs bedste fiskemåltid!!

PS En stor tak til norske Randi, som med sin beretning om barndomsminder, fik erindringen om min ufrivillige vandgang til at dukke op.

9 kommentarer:

  1. Sikke en skrækkelig oplevelse, Rimkoger, men det var flot, du kunne løbe fra tyren.
    Det var en barndomsoplevelse af de barske!

    SvarSlet
  2. Madame - Jeg er helt enig!

    SvarSlet
  3. Oi, det hørtes skummelt ut, bra du kom deg unna. Litt av et barndomsminne, men fint du reddet fisken! For så fikk du et godt minne fra den dagen, et godt og et farlig. Takk for kommentaren.
    Hilsen Margit.

    SvarSlet
  4. Marlys Krok - Ja mon ikke, jeg kan næsten høre den kommer buldrende.

    SvarSlet
  5. Sikke dog et minde, du har med dig der i bagagen, Rimkoger. Pulsen må have været godt på arbejde.

    Iøvrigt har jeg aldrig tænkt over, hvad de handsker kan bruges til, men ved det nu, tror, det skal forsøges, når jeg længere hen på året temmelig sikkert får kvier i hegnet. God aften fra Gis :-D

    SvarSlet
  6. Gis - Jo da, jeg husker det, og lad mig høre om dit BH fremstød blandt kvier.

    SvarSlet
  7. jeg skal nok lade dig få besked, som tidligere nævnt, ingen på matriklen endnu, men jeg kunne evt gå ind til en anden og afprøve BH fremstød, hvis jeg bliver utålmodig, for her hos mig selv går der nok ca et par måndeder, inden de ankommer, ærter-korn skal først skårlægges og væk herfra.

    SvarSlet
  8. Det var vel nok en god historie!

    Jeg har ikke forstand på tyres ansigtsudtryk, men jeg kan da godt forestille mig, at den var skuffet over at have mistet en legekammerat, som man måske kunne kaste op i luften for at se, om den faldt ned igen!!!

    En levende rædselshistorie :-)

    SvarSlet
  9. Donald - Og det stakkels dyr fik neuroser. Den kunne helt umuuuhligt fatte, hvor jeg var blevet af!

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)