637



Stålhesten og jeg red ud over stepperne med kurs mod torvet i Maribo. Her var motorcykeltræf. Stålhesten, som er en dejlig hoppe, ville så gerne hilse på de rigtig store tunge ståldrenge i det forfængelige håb, at de ville falde for hendes charme. Det blev en fiasko, kun en enkelt aldersstegen Nimbus udviste en svag interesse, og oldsager var ikke lige sagen…Og de labre motorcykelpiger var desværre ikke interesserede i oldsager som mig, sagde de… Så vi var enige om, da vi red tilbage, at motorcykler og ditto motorcyklister er dumme. ”Kan du ikke gøre dem til grin på din blog??” spurgte hun. ”God ide. Jeg har det helt rigtige rimeri. Godt nok har jeg bragt det tidligere, men nu skal de altså ha’ en over styret!”

Han var en flink og rar lille lastvognschauffør,
som kørte et læs pingviner helt til Harboør.
Undervejs fik han lyst til at gøre et stop
for med lidt fastfood at tanke op.
Han besøgte E99’s Pølsekone,
som blev kaldt for Lange Lone!

Mens han dinerede trådte ind tre motorcykeldrenge
desværre af den slags, som kan være rigtig strenge:
”Hej chaufut, pænt af dig med os at dele!”
Og tænk så åd de fandeme det hele,
som tak gav de ham hver på hans næse
en ordentlig klat majonæse!
Chaufføren gik uden et ord,
men mon ikke øjnene lyste af mord.

”Hold da kæft for en dum lille lort, synes du ikke Lange Lone?”
”Jo da!” roligt svarede E99’s Pølsekone.
”Han er en af de rigtig skøre,
og lastbil kan han heller ikke køre.
Kære venner, jeg tror sgu I er knibe,
nu kører han igen henover jeres bikes på stribe!”

4 kommentarer:

  1. Jeg har en drøm om at anskaffe mig sådan en aldersstegen Nimbus (med dertil hørende kørekort). En del af min tidlige barndom blev tilbragt i sidevognen til en Nimbus, så jeg har et blødt punkt for de maskiner. På et tidspunkt så jeg et virkelig lækkert eksemplar. Den var hvid og utroligt velholdt. Jeg ved godt, at det ikke er en original Nimbus-farve, men det var en rigtig lækker dame-bike. Fordi det er blevet for farligt, har drømmen desværre skiftet kategori og hører nu til dem, der ikke går i opfyldelse.

    Begge dele må være tegn på, at jeg er en hel del ældre end din stålhoppe.

    SvarSlet
  2. Rasmine - Undertiden er de urealiserede drømme de bedste.

    SvarSlet
  3. Kære Rimkoger

    Min bedste kommentar til dit rimeri, har jeg fundet i ” Ordbøgerne over faste vendinger ”

    ” At få løn som forskyldt ” – må vist være den straf, som motorcykeldrengene selv havde bedt om.

    SvarSlet
  4. Kære bente
    Klart og præcist - Ha.

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)