Jeg var ude for at kigge på solopgangen. Fra Nørreballe bar vinden lyden af hornblæsere: ”Det er så yndigt at følges ad” Nå ja. Det er tirsdag, og på den dag falder de fleste sølvbryllupper. I weekenden var der sølvbryllup i det lokale forsamlingshus. Her udspandt denne episode sig. Den startede som en katastrofe men endte godt. Hvem ved måske ender den med bryllup.
Under sølvbryllupsmiddagen
man var nået til rubinsteinerkagen.
For stakkels fru Jensen var den ikke sagen;
thi konens gebisovermund sagde knak,
da hun første gang en bid i munden stak.
Hendes sidemand hviskede: ”Hør min kære,
at være vidne til din nød, kan jeg slet ikke bære,
Følg mig, kom nu med,
ud på et stille sted.
Her gav han hende en overmund i en plasticpose:
”Prøv den, min skønne, smukke rose!”
Men den passede ikke, desværre,
og den næste var meget værre.
Det gjorde den næste heller ikke.
En kunne hun slet ikke i munden stikke.
Den næste passede hende perfekt
Den sad bare helt korrekt.
Galant han sagde: ”Det er din, min smukke!”
Hun kyssede tak: ”Nu kan jeg godt min mund oplukke!”
Senere var hun ude med værtinden
for hver for sig fredeligt at lade deres vand:
Festens frue tjattede hende på kinden:
”Fy, fy, stævnemøde med byens bedemand!”
Jeg kan ikke rigtig blive klog på, hvor meget af digtets indhold der er foregået i virkeligheden - hvilket jo også er så uendelig ligegyldigt. Meget morsomt!
SvarSletMen det fik mig til at tænke på, at en af min fars venner engang under en fest, hvor han ville sige noget med eftertryk, tabte sin overmund ned maden. - Han var ikke så gammel, men det var dengang, man ikke passede så godt på sine tænder - her i dobbelt forstand ;-)
Rasmine - Jeg lyver aldrig, men har et kreativt forhold til sandheden.
SvarSletDet var da godt, at din fars ven ikke tabte både næse og mund....
Genbrug er ikke at foragte.
SvarSletJeg griner hver gang jeg tænker på Jørn Riels bemærkning om fruen i Isfjorden, som køber et nyt porcellænstandsæt for at besnære en mand, så han kan blive hendes ægte mand.
Og jeg gyser hver gang jeg tænker på at der ikke er flere tænder ligesom dengang mælketænderne faldt ud.
Et ældre skotsk ægtepar er på restaurant.
SvarSletTjeneren:
-Herren spiser jo ingenting,
ønsker De noget andet?
-Nej tak, jeg venter bare på, at
min kone er færdig med at bruge
vores tænder.
Ak ja Rimkoger!
SvarSletDu har en lidt barsk humor. Det må have set sjovt ud. Måske lød gebisset som kanstenietter lige som gamle Wellensdorfs i Hundested.
Donald - Riel kender jeg fra hans herlige grønlandske historier - Den du referer til kender jeg ikke, hvad hedder den?
SvarSletDet var ikke ualmindeligt, at konfirmanden fik pengegaver til et gebis!!
Søren - Tak, den er arkiveret....
SvarSletbilledmager - Jo jeg husker ham også!
SvarSlet