952

19-05-2010
Lille Søren havde mistet en mælketand.
Mor sagde: ”Hør her du lille mand,
læg i aften tanden under din pude,
så kommer den søde tandfe Gertrude
og køber tanden for en krone!”

”Hold da helt kæft for en nærrig kone,
fem tusind kroner måtte onkel Jonatan
da betale tandlægen for en eneste tand!”

Uha, jeg skal til tandlæge i dag, kl. 9.00.
Normalt er der ikke noget  (7-9-13), og skal der laves noget, er det da ikke ligefrem morsomt. Det værste er næsten lyden, og så  at man er tæt på at drukne.
Men barndommens rædselsfulde besøg hos borende tandlæger sidder dybt i blodet på mig, så mine knæer klaprer som kastangnetter..... Tyve minutter senere er jeg forhåbentlig ude. Når jeg så kan sige: "Det var så denne gang!" vil jeg belønne/trøste mig med en Underberg eller en Gammel Dansk.
Hvordan har du det med tandlæger?

Sidste nyt: NUL huller....

8 kommentarer:

  1. Din stakkel! Jeg har det selv helt fint med min tandlæge, selv om jeg også har lidt i hans stol. Måske skyldes det, at jeg havde en frygtelig masse huller i tænderne, da jeg gik i skole, så jeg blev tilvænnet.

    SvarSlet
  2. Da jeg var barn, havde jeg MANGE huller og jeg var totalt ligeglad med at gå til tandlæge.
    Idag har jeg ingen huller og er bange for det - skørt :)
    God fornøjelse ;)

    SvarSlet
  3. Efter at have haft bøjle på tænderne fra jeg var 11 til jeg var 16 år, kan intet længere skræmme mig rent tandlægemæssigt. For hunde, hvor det gjorde ondt ind imellem.
    Det værste, jeg vidste (gælder endnu), er dog at få taget aftryk af tænderne - tættere kommer man ikke på fornemmelsen af at blive kvalt uden reelt at blive det...

    SvarSlet
  4. Rasmine - Heldigt for dig, jeg blev ikke tilvænnet.

    SvarSlet
  5. Helle K - Du har ret, godt at du ikke har huller, for .....

    SvarSlet
  6. Ellen - Ja, bøjler er slemme. De kan kun accepteres i garderoben.

    SvarSlet
  7. Jeg er næsten lige så bange for tandlæger som for edderkopper, og det siger en del....
    I bogstaveligste forstand hviler jeg på baghovede og hæle mens jeg ligger der, så de nye smarte afslapningsstole er fuldstændigt tabt på mig. Jeg er sikker på at min angst hænger sammen med den sadist der drev børnetnadplejen i den by jeg voksede op i. Vi fik alle sammen boret samtlige mælketænder uagtet at vi ikke havde huller.......Grumt !!!

    SvarSlet
  8. Anettes space - Føj for katten, jeg forstår godt din angst-

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)