02-11-2010
Den godmodige købmand Brøste
henvendte sig til den lille frøken Trøste
om et afdrag på hendes købmandsgæld,
da hans tålmodighed snart gik på hæld:
”Min gode købmand Brøste.
jeg betalte da så forfærdelig hjertensgerne;
men udsigten til penge ligger langt ude i det fjerne.”
”Hør nu her min lille frøken Trøste,
vi skriver altså kun den første!”
"Hør nu her min kære købmand Brøste,
Det er just det, som er det triste:
Jeg får først løn den sidste!”
I barndommens Kalundborg havde vi bl. a. en pølsevogn.
Her hang et skilt med en tegning af en kineser,
som udtaler disse kloge visdomsord:
Dig have kredit. Mig ikke give.
Dig blive sur. Mig give kredit.
Dig ikke betale. Mig blive sur.
Så hellere dig blive sur.
PS Jeg har aldrig forstået, hvorfor datidens "primitive" mennesker, altså kinesere, negre, indianere osv. åbenbart ikke kender ordene du og jeg. Det er jo ord, man lærer før ordene dig og mig.!
jeg kan huske dengang man kunne få kredit hos købmanden, mor fik "skrevet" til den første hvis det lige kneb med penge til rugbrød og mælk sidst på måneden...hehe.ja det er ikke let når pengene er brugt før man får dem....god dag til dig...
SvarSletRejen - Ak ja, det husker jeg også. Dog har vores lokale Kvick lidt af det samme. Det er sket, at jeg har glemt pungen :-(, så får jeg lov til at skylde til næste dag :-) Og god dag til dig.
SvarSletKredit, det var meget almindeligt i min barndoms-og ungdomstid. Jeg arbejde i den lokale brugsforening efter skoletid, og næsten ingen betalte kontant, alt blev skrevet. Det skulle så betales ved lønningsdag. Kun dårlige betalere måtte punge ud kontant.
SvarSletPia - Tak, ja sådan var det dengang.
SvarSlet