12-06-2011
I baglokalet Købmand
Hans havde en lille kro,
hvor mandfolkene nød
en fyraftensbajer eller to.
En dag kort før pinse
meddelte den gode Hans:
”Kære venner, her er
en rigtig loppetjans.
Jeg giver et helt
pund kaffe til den mand,
som det bedste
pinsevers lave kan.”
Den bette Hrr. Steen
til at digte
vinderverset ej var sen:
”Det bedste her under
pinsesolen,
det har pigen under
pinsekjolen!”
Da hjem han kom med
sin kaffe
til sin højtelskede,
højhellige fru Egone,
i parentes en stor,
stærk og hidsig kone,
erkendte han: Det
vers ham problemer kunne skaffe!
For ej stor ballade
med fruen at få,
han lavede et nyt,
der lød som så:
”Det bedste i vor
pinseglade by
er kirken, som
prægtigt knejser under sky!”
Glad og stolt Egone
ud af døren for
og ind i huset, hvor
Købmand Hans han bor:
”Tænk at min kære
mand med sådan et vers kunne vinde,
for derind han ellers
næsten aldrig har kunnet finde.
Sidste gang var for
en uge siden,
og tænk, i søvn faldt
fjolset hele tiden.”
Et helt pund kaffe.
En flot præmie.
Rimeriet er baseret på en gammel vittighed, som formentlig
dukkede op under eller lige efter Anden Verdenskrig. Her var kaffen en sjælden
og dyr vare. Du husker sikkert scenen fra Matador, hvor Laura lige efter
befrielsen serverede ægte kaffe for familien Varnæs.
Efter krigen og det igen var til at købe den rationerede
kaffe, kunne en familie købe ¼ pund (125 g) om ugen. I mit meget fattige
barndomshjem forholdt det sig anderledes. Min storebror supplerede økonomien
med sortbørshandel. På skibe, der anløb Kalundborg havn med salpeter til
svovlsyrefabrikken, købte han jævnligt en klasse bananer. Han solgte dem så for
to kroner stykket…
Til stor glæde for min fru moder og hendes bekendte fik han
ind imellem et par konservesdåser med et pund (500 g) kaffebønner oven i handlen.
Når en dåse skulle tages i brug, blev jeg sendt af sted til Købmand Viggo Larsen,
for at få dem malet: ”Bo, så ser du efter, at han ikke snyder dig!!”
Kaffen interesserede mig ikke, derimod dåserne. De indgik i
mange af mine lege. Du ved da godt, at en kaffedåse sagtens kan være en tank,
som jeg havde konstrueret. Med den hjalp jeg de allierede og besejrede de
grimme tyskere.
Uden mig var vi aldrig blevet befriet, så udvis venligst
lidt taknemmelighed…
Med disse ord ønsker
jeg jer alle, at I må få et par gode pinsedage.
Hahahaha...;-D God pinse
SvarSletGod pinse og tak for den gode historie!
SvarSlet