1500 JUBILÆUM

16-10-2011
Engang for meget længe siden fik jeg en lille lommekniv af min mor. Min gode ven tømrermester Knudsen forærede mig et bræt, og så gik jeg i gang med at snitte. Jeg ville have mit eget Eiffeltårn. I mange timer skar og skar jeg. Tårnet blev mindre og mindre. Da det var sengetid viste jeg min mor et 10 cm langt misfoster og erklærede med gråden lurende i stemmen: "Jeg havde meget mere brug for en robåd."
Den 2. august 2007 søsatte jeg min robåd, som jeg døbte Rimkogerens Rimerier og begav mig ud på Bloggerhavet. 
Det har været en spændende sejlads fra start og til nu. Masser af gæster har været ombord - Det store flertal var og er søde og spændende bloggere. Dog har der været et par stykker, som skulle have haft lov til at gå planken ud.
Jeg har overvejet hvilket rimeri, jeg ville bringe her på min jubilæumsdag og valget faldt på det allerførste rimeri, som poppede op på min blog:


Under sølvbryllupsmiddagen
man nået var til rubinsteinerkagen.
For stakkels Fru Jensen var den ikke sagen,
thi konens gebisovermund knak,
da hun første gang en bid i munden stak.

Hendes sidemand hviskede: "Hør her min kære,
at være vidne til din nød kan jeg slet ikke bære.
Følg mig nu med
ud på et stille sted.

Her gav han hende en overmund i en plastikpose:
"Prøv den min smukke skønne rose."
Men den passede ikke, desværre,
og den næste var meget værre.
Det gjorde den næste heller ikke.
En kunne hun ikke i munden stikke.
Den næste passede bare perfekt,
ja faktisk sad den helt korrekt.

Galant han sagde: "Den er din min smukke."
Hun kyssede tak: "Nu tør jeg godt min mund oplukke!"
Senere var hun ude med værtinden
for fredeligt at lade deres vand.
Festens frue tjattede koket hende på kinden:
"Fy, fy, stævnemøde med byens bedemand!"

Med disse ord stævner jeg og den trofaste skibshund Frederik ud 
på en farefuld færd over Bloggerhavet med destination Indlæg nr. 2000.




Retur til Mandagstema. Klik her.

10 kommentarer:

  1. Gratulerer kjære rimsmed med ditt herlige jubileum.
    Vi er i samme båt, eller iallefall på det samme hav. Så får vi håpe at vi har de tennene vi trenger for å bite fra oss.
    Takk for at du lyser opp hverdagen! :)

    SvarSlet
  2. Kære Bo, hjertelig tillykke med indlæg nr 1500, håber at der kommer mange flere af dine skønne og herlige rim, de giver altid en god start på min dag...Genbrug er altid godt, men andres tænder ville jeg nu nok betakke mig for..;D

    SvarSlet
  3. Tillykke med jubilæet kære Rimkoger. Dine sjove og finurlige rim er en fornøjelse at følge. Hav en dejlig søndag.

    SvarSlet
  4. Hurra for Rimkogeren!
    Ha deilig søndag. Jeg gleder meg til flere rim!

    SvarSlet
  5. Hurra, hurra. Indlæg nr. 1500 er bare godt gået. Venter bare på flere,flere skønne og sjove indlæg fra dig.

    SvarSlet
  6. Gratulerer med jubileet!

    SvarSlet
  7. Kære Rimkoger. Du skal da have et stort og varmt tillykke med dit jubilæum. Det er altid en fornøjelse at følge dine rim, også dem du komponerer til mine indlæg. Jeg ser frem til flere rimerier. En dejlig aften til dig fra Londonisten ;-)

    SvarSlet
  8. Tillykke med jubilæet :-) Jeg håber du når i land med næste sending :-)

    SvarSlet
  9. Gratulerer med jubileumet!
    Og lykke til videre på ferden mot 2000 :)

    SvarSlet
  10. Tak for jeres besøg. Kig endelig indenfor mange gange inden det næste runde jubilæum.

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)