1552

08-12-2011

Himmelsk #62


Du må love mig, at du ikke fortæller dette her til nogen, for det er en dyb hemmelighed. Hvis ikke du kan tie stille, må du straks forlade min blog.

En sen nattetime kom jeg forbi kirken og fornemmede, at overnaturlige kræfter var på spil. En evne jeg har arvet fra min svenske tipoldemor, Anna Magnusdotir, (1783 - 1889).
Anna boede hele sit liv i et lille velholdt bjælkehus tæt på Barkaryd mellen Ljungby og Jönköping. Anna kunne meget mere end sit fadervor. På egnen sagde man: ”Hellere lade Anna end doktoren sætte et brækket ben sammen!” Mere end en gang reddede hun livet for en patient, som var opgivet af lægerne inde på Länssjukhuset i Jönköping.....
Herudover kunne hun se og tale med de usynlige. Og det er denne evne jeg har arvet. Da jeg mentalt havde indstillet mig på at træde ind i den anden verden, åbenbaredes et sælsomt syn for mit tredje øje:

Himlen var oversået med dybt koncentrerede julemænd, som manøvrerede rundt med deres kaner. Lederen, Julius Julemand, opdagede mig og fortalte, hvad det var jeg så: ”Ser du. Her på Lolland ligger skolen for kommende julemænd. Uddannelsen omfatter blandt andet kørsel med rensdyr. Køreskolen holder til i en krypt under kirken. Der, hvor nisserne kører rundt, er vores køretekniske anlæg.
Du kan tro, at de små nissepiger og drenge er nervøse. De skal til eksamen i morgen nat. Kørsel med gaver, kravle ned og op af skorstene og meget, meget mere. Men de skal nu nok bestå alle sammen, for de er rigtig dygtige!”

Han vendte sig om for at gå. ”Hov stop Julius. Du sagde nissepiger. Kan piger også blive julemænd??” - ”Ja selvfølgelig her i Nissernes Rige har vi haft ligestilling i mange år. Dog har vi et ufravigeligt burkakrav til pigerne: De skal bære kunstigt skæg!” Jeg fik lov til at tage et par billeder, for som Julius sagde storgrinende: ”Gør du bare det Rimkoger, for der er ingen, der vil tro på dig....”
Men det vil du da godt, ikke???  

God uge til jer alle.

14 kommentarer:

  1. Hehe :) Kanskje det ER sant? :)

    SvarSlet
  2. En god historie, tror du de har været forbi mig og efterladt en masse vasketøj?

    SvarSlet
  3. Fantastisk at du fikk foreviget dette;)

    SvarSlet
  4. Du kan virkelig sette fantasien i gang.
    Herlig lesing og innlegg

    SvarSlet
  5. Er det ikke sant??
    Nei, nå står ikke verden til jul!

    SvarSlet
  6. Jo da! Selvfølgelig tror jeg på dig... næsten ;-) Men uanset det, så er historien da sjov *GG*

    SvarSlet
  7. Selvfølgelig tror jeg på dig, ellers ville der jo ikke være jul...;D

    SvarSlet
  8. kor artig bilde

    nyt helgen - monikaklemma

    SvarSlet
  9. En logisk forklaring på hvordan julenissen får levert alle gaver til riktig tid... ;-)

    SvarSlet
  10. Alltid like morsom å titte innom bloggen din - for å se den historie eller ord du har på lur. Så din svenske tippoldemor må ha vært litt av ei dame...og ellers er det vel klart at nissen er her i julen ....dog kanskje ikke på min jobb ;0)

    SvarSlet
  11. Det var jammen flott at du klarte å fange nissen på bilde, regner med at han kommer innom her til jul :-)

    SvarSlet
  12. Haha .... fantasien din er det ingenting å si på! En en god skrøne er ikke å forakte på en alenelørdagmorgen!

    God helg til deg og dine

    SvarSlet
  13. Tak for jeres dejlige kommentarer :-)

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)