1628

01-03-2012

Himmelsk #74
En lovestory fra det virkelige liv
Agda

I min sidste tid som lærer pendlede jeg mellem vores lille hjem ved Nørreballe tæt på Maribo og skolen i St. Merløse nord for Ringsted. De fleste gange sørgede bil, tog og bus for min transport.
Når ikke skolearbejde skulle fra hånden, legede jeg tit med at lave små figurer i modelervoks.
Tit blev jeg inspireret af personer jeg mødte. En af dem var Agda, som du ser på mit billede.

En sen aftentime efter forældremøde på skolen var toget nået frem til Næstved. To absolut ældre damer med en stor kuffert og et par fyldte bæreposer stod og ventede, den ene, Agda, skulle med toget. De havde stort besvær med at løfte bagagen op, så som den flinke fyr jeg var og er, røg jeg ud og hjalp.

Vi satte os og faldt i snak. Hun fortalte om sit liv som fattig husmandskone. Videre om manden, der døde alt for tidligt og videre om børn, børnebørn og det nye oldebarn.

Sammen med søsteren, som hun boede hos i en uge, havde de været til barnedåb: ”Og ved du hvad, er det ikke underligt: Hver gang der dukker en ny lille op, synes jeg, at det er den allerdejligste.”
De havde været til to bankospil. Den ene gang havde hun vundet en and, og den anden vandt hun en flæskesteg - ”Jeg vinder ellers aldrig noget!”

Jeg fortalte lidt om, hvad jeg lavede, og så nåede toget frem til Nykøbing F, hvor Lollandsbanen skulle køre os til Maribo. ”Nu håber jeg, at jeg når det.” – ”Selvfølgelig gør vi det, jeg forlanger, at tage mig af din bagage, og så følges vi. For ellers bliver jeg sur. Nu er jeg endelig rendt ind i sød pige, så du slipper ikke!” Hun fnisede og tjattede til mig.

Da vi var fremme, spurgte jeg hende: ”Hvordan kommer du så hjem?” – ”Ja, jeg tager en taxa!” Hun protesterede kun lidt, da jeg tilbød at køre hende hjem.
Fem minutter senere var vi fremme. Igen protesterede hun: ”Du behøver ikke at bære op. Jeg kan gå flere gange.” – ”Sludder, her er det mig der bestemmer!”

Agda inviterede mig indenfor og serverede portvin for os. ((En opringning til anjoe, og jeg fik selvfølgelig grønt lys for mit sidespring))
Så trak hun vejret dybt og sagde: ”Bo, det kan godt være, du synes, jeg er en tosset gammel kone, men i naboopgangen bor Jens. Han er enkemand, og vi taler så godt sammen. Synes du jeg kan invitere ham ind på flæskesteg og and?” – ”Selvfølgelig skal du gøre det. Du er godt dum, hvis du ikke gør det. ER DET FORSTÅET??” Hun tænkte sig om et øjeblik: ”Fandeme jo. Jeg gør det!”

Et år senere, hvor afslutningen som katederakrobat hastigt nærmede sig, steg jeg af toget i Maribo. Lidt længere fremme stod Agda sammen med en jævnaldrende mand. Hun kom hen til mig: ”Jens sagde ja. Han krævede at komme med vin og hjemmelavet dessert. Nu skal vi besøge hans fætter i Nakskov. Kan du have det godt og tusind tak Bo.” 

Hun og Jens steg ombord. Jeg har ikke set dem siden.

20 kommentarer:

  1. Det er en skøn "story from real love life"
    Det glæder mig på Agdas vegne at hun mødte dig, og der i gennem fandt modet til at invitere Jens..

    SvarSlet
  2. artig bilde ;)

    nyt dagen ;)

    monikaklemma

    SvarSlet
  3. Härlig liten Agda i lera och en fin historia ur livet;-)

    SvarSlet
  4. Dejligt at Jens, sagde ja - du gjorde en god gerning, Rimkoger!

    SvarSlet
  5. Härlig livshistoria och en fint monterad bild.

    SvarSlet
  6. Skjønn historie og flott bilde. Så fin Agda som du har laget er. :-)

    Ha en fin kveld!

    SvarSlet
  7. Agda var sannelig heldig som møtte deg!
    Koselig historie! Flott Agda-figur!
    God helg om litt! -Margit-

    SvarSlet
  8. En meget sød historie som jeg vælger at tro på;-)Også et fint billede af Agda.

    SvarSlet
  9. For en skjønn liten historie du serverer! Agda er riktig søt! Ser videre denne nye blandingsrasen...Interessant:)
    Riktig god helg:)

    SvarSlet
  10. Nydelig historie! Med et stilig bilde til.
    Ha en god helg:)

    SvarSlet
  11. Nydelig historie.Du er en hjelpsom,mann skjønner eg ,koseligt for denne skjønne damen.og att hun hørte på dine råd ,endte jo veldig bra,.Fint bilde du har og denne damen har du lagd,fin dame også
    Ønsker deg en riktig God Helg KLEM:)

    SvarSlet
  12. Kjempenydelig historie, og et kjempeflott bilde! Ønsker deg en kjempefin fredag, og ei kjempefin og god helg!:)

    SvarSlet
  13. Åh, jeg falt helt.... Tårer og gåsehud og det hele :)

    Du, du har vel noen gode vitser på lager? Blir du med her? : http://www.egedenne.com/2012/03/en-god-latter-forlenger-livet.html

    SvarSlet
  14. Sikke en skøn historie, og hvor godt at Agda tog mod til sig og inviterede Jens på flæskesteg..Elsker en happy ending..;-D

    SvarSlet
  15. Sikke en skøn historie. Den slags kan man da kun blive glad af :-)

    SvarSlet
  16. En Bo sa til Agda du skal.
    Det synes damen var knall.
    Så hun ivinterte En Jens
    og da hun atter traff Bo
    Så var de jammen blitt to :-)
    Mormor med adressekrøll :-)

    SvarSlet
  17. Flott bilde. Nydelig bruk av sepiatoner og en flott historie :)

    SvarSlet
  18. Sikke en dejlig historie og hvor var det godt at du var vedholdende.
    Klem fra mette

    SvarSlet
  19. Hej Bo/ Rimkoger!
    Jeg kan godt lide din
    fortælling. Mit humør bliver helt himmelsk. Det var godt du gav Agda mod til at invitere sin nabo Jens.
    Knus
    billedmager

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)