1968

02-01-2013

Så kom igen og endnu en gang den tid,
hvor danskerne til sig selv satte lid:
Det var drømmen om nytårsforsætter,
som både mand og kvinde besatte og besætter.

Men inden du nu går helt bersærk,
så husk: Nytårsforsætter er fandens værk
med et eneste formål, sådan er den barske virkelighed,
nemlig kun endnu en gang at give dig dårlig samvittighed.

Tag nu og vågn op til dåd
og hold jeres hjerner kolde,
og lyt til en gammel mands råd.
Jeg har et nytårsforsæt, som er til at holde:
INGEN NYTÅRSFORSÆTTER”

7 kommentarer:

  1. Er du nu også sikker på, at du kan holde det?
    Jeg har ét (bevidst): Tag dig sammen! Indtil videre har jeg holdt det ;-)

    SvarSlet
  2. Du har helt ret - ingen nytårsforsætter - meeeen jeg tror nu alligevel jeg prøver :)

    SvarSlet
  3. clear.gif

    Det var nær Paris i en Forstads Kafé,
    der var slig en nordisk Uskyld at sé:
    et skyndsomt Staahej gennem tyve Felter
    af Isbjørne, Skibbrud og Bølger, som vælter.
    Mod en gulmalet Maane med Ansigt paa
    en Kat krummer Ryg paa et Tag i det Blaa,
    mens forneden en Pjerrot, hvidklædt og bitter,
    piner sin elskovsvemodige Zither.

    SvarSlet
  4. Vi er absolut enige, Rimkoger: jeg har aldrig haft et nytårsforsæt - det er da at bede sige selv om nederlag, hvilket der ingen grund er til.
    Skal der ændres på noget, gør jeg det, når behovet opstår og ikke fordi det tilfældigvis er nytår :-)
    Derfor skal du og anjoe nu ønskes et rigtig godt nytår herfra alligevel!

    SvarSlet
  5. Tak for jeres kommentarer og GODT NYTÅR til jer alle!

    SvarSlet
  6. Godt Nytår til dig Rimkogeren.
    Dejligt, at se dig igen det er mange år siden du tæskede os igennem fysikkens verden ;-)

    SvarSlet
  7. Godt nytår til dig. Blot tænker jeg på, hvem du er, og hvor længe det er siden, jeg var den fysiske plageånd ????

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)