Har du ikke allerede læst
gårsdagens indlæg,
bør du gøre det nu!!
Adam for markerende i haven ud.
Hver en busk fik et skud,
hvert et træ fik et skud,
hver en sten fik et skud
fra Adams fine nye tissemand.
Oh, Adam var en såre lykkelig mand,
indtil han mødte havens gigant,
nemlig den godmodige elefant:
”Hør min gode Adam, den snabel der
er da kun til besvær,
og skal du have lidt at drikke,
dur den sgu’ heller ikke!”
*Snydt med størrelsen??? Måske, men nej tak til et organ på størrelse med elefantens snabel
Snydt*
I morgen: Underet ved miraklernes kilde
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Rimkoger!
SvarSletJeg tænkte nok, at der var noget der kom frem i lyset igen. Da jeg læste indlægget hos frk Bibo!Jeg synes, at det er et sødt digt! :-)
Hilsen
Billedmager
billedmager - jeg takker ærbødigst.
SvarSletfik mig til at tænke på noget min bedstefar altid sagde, når han havde dummet sig lidt:
SvarSletThi Moses op ad bjerget steg
han i sin ene tøffel sked.
Da han tro'de det var guld
sked han straks den anden fuld.
Da han så at det var lort
fortrød han bittert hvad han havde gjort.....
vildskud - hjertelig velkommen og tak for din kommentar. Griner stadigvæk!!
SvarSlet