123

Slående argumenter

Den lille lillebror
var mere end meget sur,
for den dumme, dumme storebror
havde givet ham et fur.
Arrigt hvæsede den lille fyr,
da han på sine tårer havde fået styr:
”Dumme, dumme storebror
vent du bare til jeg bliver stor,
for så er det mig, som er storebror!”

Inspirationen fik jeg fra en ung fyr, ansat i Super Best i Maribo. Da han var lille, kunne han ikke forstå, at han ikke blev storebror, når han blev stor!

*

** **

*

I barndommens by havde jeg to plageånder A & B, desværre boede de i samme gade, to blokke fra mig. Specielt A fandt det uhyre morsomt at vise, hvor stærk han var, undertiden hjulpet af storebroren B. Uheldigt for dem var min 10 år ældre storebror stærkere end dem begge to tilsammen. Efter at de havde været udsat for ”en irettesættelse”, hjalp det, men ak hukommelsen var kort, og så skulle der siges tak for sidst. Altså skruen uden ende, men skruen fik en ende, takket være Lux.
Han var min allerbedste ven, en kæmpestor hanschæfer, politihund, tidligere ansat ved den tyske Wehrmacht. Syv år gammel gik jeg tit tur med ham. En dag nåede vi frem til A & B’s hus. Lux var smuttet om hjørnet for at fortælle vovsekollegerne, at han lige var kommet forbi. Døren gik op og A & B kom ud.
”Nå, der er du Bo, nu skal d…. ”
Ordene blev hængende i halsen på dem. Lux var nemlig fredeligt kommet til syne. I næste nu blev vi begravet i en sky af flisestumper, da A&B panikbremsede, hvirvlede rundt og accelererede, så en formel 1 racer ville blive grøn i motorhjælmen af misundelse. De nærmest overskred lysets hastighed, da de forsvandt ind i deres opgang og op i sikkerhed i lejligheden på anden sal.
Et vindue blev knaldet op.
”Bo, du kan bare vente dig til næste gang, vi ses, så får du tæv!”
”Det gør jeg helt sikkert, men næste gang igen, så har jeg Lux med, og hvad tror I så, der sker??”
Intet svar, vinduet blev knaldet i. Herefter fik jeg fred.
En varm tak til Lux i hans hundehimmel!