Den ene var en lille hvid pige uden tøj under kjolen,
for resten bar tøsen slet ingen kjole.
Hun løb altså nøgen rundt og legede under solen.
Den anden var en sort lille dreng, også han var bar.
Han knoklede rundt som en myreflittig, munter dromedar.
Da de begge to var ude på stranden,
mødte de pludselig helt uventet hinanden.
Straks så de, hvad hende den ene ikke havde,
og straks så de, hvad ham den anden havde:
De var naturligvis totalt ligeglade,
og løb i vandet ud muntert side om side,
for nu kendte de forskellen på sorte og på hvide.
Jeg læste for mange år siden et indonesisk (tror jeg nok) digt.
Granatæblet har mange rum,
men saften er lige sød i dem alle.
Jorden rummer mange mennesker,
men blodet er lige rødt i dem alle.
Så fik du da lige reddet min dag! Tak for både det ene og andet digt. Rimkoger du har altså evner ud over det sædvanlige, og her ramte du lige ind i min hjertekule! God dag til dig og fruen derovre på øen....
SvarSletkokken - tusind tak - jeg vil bruge Clint Eastwoods ord: "Make my day!" You make it.
SvarSletÅrh hvor sødt! Lige til et stort strålende smil på mit ansigt :o)
SvarSletKære Rimkoger! Det er et tænkevækkende og sødt digt!
SvarSletJeg synes at det er rigtigt at ingen bør tænke over den lille forskel.....
billedmager - enig
SvarSletSøde... begge to! :-D
SvarSletmahalo - glæder mig at høre!
SvarSletRimkoger, jeg måtte jo lige herover og kigge, hos dig,
SvarSlettak for din kommentar hos mig,
og nu er jeg da ramt lige i hjertekulen!
Sikken glædelig poesi :-)
lotte - tak selv for et spændende besøg på din blok. Tusind tak for din varmende kommentar.
SvarSlet