Fru Olsen spiste en banan, mens hun med sin Fido gik en tur,
nu gjorde vovsen, som det nu er vovsers natur.
Den satte sig velfornøjet på fortovet ned og sked og sked,
imens damen skrællen fra sig smed,
Det udløste fra mange rigtig mange vrede blikke,
for tænk hun lod det hele bare ligge.
Men HA, HA, i næste nu i skrællen selv hun gled
og satte sig på halen midt i bæen ned!
nu gjorde vovsen, som det nu er vovsers natur.
Den satte sig velfornøjet på fortovet ned og sked og sked,
imens damen skrællen fra sig smed,
Det udløste fra mange rigtig mange vrede blikke,
for tænk hun lod det hele bare ligge.
Men HA, HA, i næste nu i skrællen selv hun gled
og satte sig på halen midt i bæen ned!
Naturligvis kan man da fjerne hundens visitkort på denne måde, men de fleste fortrækker nok at medbringe en pose, så de kan fjerne hundens rose.
For længe siden gik jeg en tur med vores Brylle, en velvoksen schæfer, da vi mødte ungerne fra byens børnehave samt deres pædagoger.
De var i gang med et større pædagogisk projekt, nemlig at plante små dannebrogsflag i hundelorte.
Helt tydeligt var jeg efter pædagogernes mening en af den slags grimme fyre, som bare lod hunden aflevere, hvor den nu ville, så de startede på et længere moraliserende foredrag, som jeg hurtigt afbrød.
Jeg tog en pose frem: ”Nu skal I se, hvad jeg gør. Nu lader vi som om den sten er en bæ!” Posen kom på hånden, ”bæen” blev samlet op, en solid knude slået og ned med den i lommen. ”Se så, nu griser den ikke, og jeg bliver ikke snavset!” Børnene kiggede interesseret og begyndte at kommentere. Er man lærer eller ej, så jeg spurgte: ”Hvad gør I, så når jeres hund….” Denne drejning faldt åbenbart udenfor den pædagogiske profil. ”Kom børn, nu må vi skynde os videre og plante flere flag!” SUUUUK
For længe siden gik jeg en tur med vores Brylle, en velvoksen schæfer, da vi mødte ungerne fra byens børnehave samt deres pædagoger.
De var i gang med et større pædagogisk projekt, nemlig at plante små dannebrogsflag i hundelorte.
Helt tydeligt var jeg efter pædagogernes mening en af den slags grimme fyre, som bare lod hunden aflevere, hvor den nu ville, så de startede på et længere moraliserende foredrag, som jeg hurtigt afbrød.
Jeg tog en pose frem: ”Nu skal I se, hvad jeg gør. Nu lader vi som om den sten er en bæ!” Posen kom på hånden, ”bæen” blev samlet op, en solid knude slået og ned med den i lommen. ”Se så, nu griser den ikke, og jeg bliver ikke snavset!” Børnene kiggede interesseret og begyndte at kommentere. Er man lærer eller ej, så jeg spurgte: ”Hvad gør I, så når jeres hund….” Denne drejning faldt åbenbart udenfor den pædagogiske profil. ”Kom børn, nu må vi skynde os videre og plante flere flag!” SUUUUK
Det var spændende at læse, Rimkoger! At være lærer sidder sikkert en i blodet altid - men det er da også kun dejligt, at du orker at opdrage på andre menneskers børn stadigvæk. Jeg synes du taklede situationen virkelig fint :-)
SvarSletHvor er du altså god.... Nemlig - fordi nogen er nogle er svin er det jo ikke ensbetydende med at alle er det. jeg mener det er jo heller ikke alle motorcykel folk med læderjakker der er rocker, vel :-)
SvarSletMadame - mange tak for din kommentar, gråvejret er væk!
SvarSletShabby-Marianne - Tak, og du har ret. Det er så nemt at katalogisere menneskegrupper efter gruppernes bundfald... Så bliver det jo mere spændende og mere forargeligt. Alt andet er kedeligt!!!