397

Hypokonder:
For mange læger har lægeleksikonet igennem tiderne været en forbandelse, hør bare her:
Lægeleksikonet smed han med rædsel og gru væk fra sig,
ringede til lægevagten og skreg: ”Kom, men skynd dig.
Jeg er angrebet af sovesygen slem.
Paradisets dør for mig står allerede på klem.
Kom med hospital og ambulance kære, kære doktormand.
Skynd dig, det haster, siger jeg bare.
Min forfærdelige sygdoms symptomer er ganske klare.
Lægeleksikonet citerer jeg : ”Ingenting i starten mærker man!”

Billedet er lånt hos anjoe

I dag er det anderledes. Lægeleksikonet er afløst af Netdoktoren. Faktisk besøger 6 ud af ti danskere jævnligt denne side, hvilket betyder mange unødige besøg hos doktormanden. En læge fra Præstø fortæller til BT i artiklen ”Netlægen gør dig syg”, at han mindst et par gange om ugen får besøg af en patient med en fiks og færdig diagnose i baglommen. Endnu har ingen af diagnoserne været rigtige.
Mit rimeri burde, for at være tidssvarende, have haft denne første linie: ”Den bærbare computer smed han med rædsel og gru væk fra sig”, og den form for diagnosticering vil vist være en dyr affære!

2 kommentarer:

  1. Jeg tror, der er rigtigt, at man nemt kan føle sig syg, når man læser om sygdomme. Men pyt, hvis det kan få folk til lægen, når der er noget alvorligt galt, er det jo godt for noget.

    Men der er vel en lille hypokonder i de fleste af os :o)

    SvarSlet
  2. Madame - Den lille symptonfinder. Parallelt til i skoletiden, når skolesygeplejersken fortalte: "Nu er der lus i 3." Det begyndte altid at klø!"

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)