395

Med vennerne havde ham der Putte Palle
i byen givet den en ordentlig skalle.
Nu stod morgenens dør på klem,
da han på sine ulydelige ben vaklede hjem.
Han kunne ikke lade være med at grue
for at komme til at vække sin slumrende frue.
Kunne han, uopdaget, liste sig i dobbeltsengen ind,
kunne han fredeligt falde i søvn med fred i sind!

Da han endelig nåede hjem,
var han slet ikke kæk,
for oh rædsel, nøglerne var væk.
Han ringede på. Døren blev åbnet på klem:
”Undskyld, jeg kommer lidt sent! Er du sur lille Lone?”
”Slet ikke på nogen måde!” svarede hun manden.
”Det her er første, og du bor jo på anden!”