418

I dag er det Rimkogerens fødselsdag…
Min bedste fødselsdag:
En gang i halvfjerdserne var jeg i Helsingør med femte klasse og deres klasselærer. Jeg havde haft klassen til formning siden de startede i første.
En aften spurgte de: ”Bo, hvornår har du fødselsdag?” -- ”Fjortende februar.” -- ”Så kommer vi alle sammen og siger tillykke.” -- ”I skal være velkomne!” og tænkte: Det er den slags spontane løfter, som aldrig bliver til noget. Det er glemt, når de kommer hjem.
Året efter havde jeg dem ikke til noget. Det blev fødselsdag.
Dagen før og natten igennem sneede det kraftigt, og det blæste cirka et dusin pelikaner! HERLIGT. Det betød, at jeg sikkert kunne fejre fødselsdag i ensom majestæt. Klokken syv om morgenen tændte jeg for radioen: ”Samtlige skoler på Midtsjælland holder lukket!!!” Jeg vendte mig om og faldt i søvn.
Pludselig vågnede jeg med et sæt. ”I dag er det Bos fødselsdag, hurra, hurra, hurra!” Ved min seng stod hele 6. klasse og deres klasselærer og sang!! ”Her er din fødselsdagsgave, værsgo og tillykke, så kan du godt stå op Bo, for vi skal have morgenmad!” – Piv, et halvt franskbrød og lidt rugbrød. Nå bageren havde da heldigvis åbent.
Bekymring uden grund. Da jeg kom ned, var sofabordet dækket med store fade morgenbrød, marmelade, smør, ost, kaffe og te på termokander + en lagbasse og en lille morgenbitter. At jeg blev meget, meget fugtigt i øjenkrogene er vist indlysende. Jeg gør det såmænd også her i skrivende stund.
Med til historien hører, at klassen var landklassen Flere af eleverne havde op til fem kilometer til skole ad små uryddede biveje. I flere små hjem havde forældrene forsøgt at overbevise deres poder om, at det var umuligt at køre frem. Svaret var rimelig enslydende: ”Kan du ikke køre, så går jeg!”

Se, kære blogger, det var min livs bedste fødselsdag.

Og her er så en pinlig afsløring:

Rimkogeren blev det modsatte af sur,
da han i fødselsdagsgave fik et solskinsur.
Da det blev nat, blev jeg derimod eddikesur,
for nu virkede ej længere det forbandede ur.
Jeg klagede min nød til naboen, frøken Stampe.
Hun gav mig et kløgtigt råd,
og øjeblikkelig vågnede jeg op til dåd.
Og det var ret beset rigtig godt gået.
Nu kunne jeg altid se, hvad soluret var slået!
Jeg købte mig nemlig en pandelampe.
PS Vejret er i dag vildt fantastisk godt her på Lolland, men det kan jo ikke undre, vel???

19 kommentarer:

  1. Tillykke med fødselsdagen, og sikke en dejlig oplevelse du må have haft det år, hele klassen besøgte dig.
    De venligste hilsener og god fødselsdag, ønskes du af Vibeke

    SvarSlet
  2. Vibeke - mange tak for din søde hulsen :-)

    SvarSlet
  3. Jeg gad godt have haft dig som lærer! (Men helst ikke i matermatik). Hvis du ikke havde været en virkelig god en af slagsen, havde du nemlig aldrig haft den oplevelse, du beskriver.

    Og så har du oven i købet fødselsdag Valentinsdag. HJERTEligt til lykke!

    SvarSlet
  4. Tillykke :)
    DU må have været en fantastisk lærer - ellers havde de ikke gidet bruge tid på at fejre dig :)

    SvarSlet
  5. Et meget stort tillykke, kære Bo! Her skinner solen fra en skyfri himmel.

    Det var fantastisk at læse om ungerne, der kom og ønskede dig tillykke og forcerede snemasserne;-)

    SvarSlet
  6. Hej Rimkoger!
    Kig på min blog!

    SvarSlet
  7. Rasmine - Jeg tror også, det kunne have spændende at have dig. Og have dig i matematik kunne have været en spændende udfording. Tak for din hilsen.

    SvarSlet
  8. Helle K - Tusind tak, jeg rødmer.

    SvarSlet
  9. Madame - Mange tak. Ja det var en helt vild oplevelse.

    SvarSlet
  10. billedmager - Jeg er smuttet.

    SvarSlet
  11. Indledningsvis STORT til lykke! Dernæst reflekteres og retrospekteres. Var det mon den kolde vinter 1978, hvor store dele af landet blev begravet i sne?
    Mere væsentligt - hvordan kunne klassen m/ lærer stå i soveværelset? Var døren åben? Det havde næppe sket, hvis Rimkogerens bolig var afbildet i "Bo" Bedre ;-)

    SvarSlet
  12. Tillykke med fødselsdagen Bo :) Sikke flink du har været det forgangne år!!!

    SvarSlet
  13. Dejlig historie - men jeg tror nu også, at du må have været en afholdt lærer!

    Stort tillykke med fødselsdagen - nyd det hele!

    SvarSlet
  14. Erik Hulegaard - Det har været tidligere, for vi havde ikke vinterferie. Da den blev indført, lå min fødselsdag altid placeret i den.
    Endnu en oplysning. Den dag skulle jeg være mødt sent, og klasselæreren skulle have dem de to første timer.
    Du har ret, du skarpsindige. Hvordan kunne de slippe ind. Se det er en hemmelighed, ig den røber jeg ikke!

    SvarSlet
  15. Tina - Det er logik, jeg har nemlig altid være en sød, artig og stor dreng!

    SvarSlet
  16. Nille - Mange tak, dagen er ved at være slut, og jeg har nydt den!

    SvarSlet
  17. Forsinket, men rigtig hjertelig tillykke med dagen alligevel, soede Valentin. :)

    SvarSlet
  18. Kære Rimkoger, sendte dig på dagen en hilsen gennem den skjønne anjoe. Men har nu endelig tid til at kigge forbi din krog af nettet, og ih hvor er det bare en skjøn fødselsdagshistorie! Tak for den, den bragte både smil og en rørt klump i halsen. Fantastisk :o)

    SvarSlet
  19. Det var en god fødselsdagshistorie, og som du siger er der et eller andet med den vedholdenhed, som griber.

    Rigtig meget endda.

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)