En gang langt tilbage i tiden,
faktisk er det rigtig længe siden,
da jeg var en meget lille mand,
besejlede jeg i min grønne kano Nilen,
og nåede til slut helt frem til kilden.
Sejlede ned ad Huang Ho, Kinas Den Gule Flod.
Midt i borgerkrigens rædsler gik jeg i land
og nedkæmpede alle boksersoldater ene mand
og naturligvis med ufatteligt stort heltemod.
Som en vidunderlig ganske særlig herlig finesse
befriede jeg den underskønne mandarinprinsesse
Bagefter blev jeg kaldt ind til den ædle Mandarin.
Han sagde: ”Bo, min underskønne datter er nu din!”
Udenfor hørte jeg jublende folkemasser mig prise,
sjovt nok lignede prinsessen til forveksling smedens Lise.
Før jeg begav mig ud på togt på de store floder,
spurgte jeg pænt og artigt min fru moder:
”Mor, må jeg låne dit vandfad!”
** **
Barnetiden er drømmetiden. Drøm og virkelighed flyder sammen i et fælles univers. I voksentiden sker det, at drømmetiden vender tilbage i en kortere periode i form af dagdrømmen (for mig selv, når jeg venter på Ole Lukøje) ! Den kan være et befriende pusterum, men fortrænger drømmen virkelighedens verden er det en alvorlig sag...
Bortset fra det: Hvordan har du selv med dagdrømme?
Jeg vil ikke helt kalde det for dagdrømme, da jeg prøver på at de drømme jeg har om, hvordan vores fremtid bliver - om vad vi skal foretage os i fremtiden, altid er nogenlunde realtiske. ;0)
SvarSletLige nu dagdrømmer jeg om, at vi i vores påskeferie skal en tur til Ramsødalen for at fotografere - måske bliver det til noget - måske gør det ikke, men tanken om, at vi måske når det føles rigtigt rar og når vi det ikke i løbet af påsken, når vi det måske i en weekend i løbet af foråret.
Det er bare så kønt derud i Ramsødalen, hvor naturen næsten er helt uberørt og på en og samme tid er jeg både forundre over, der ikke er flere, der besøget stedet og glad for at det er et ret ukendt sted, da det dermed måske forbliver dejligt uberørt og undgå at blive ydelagt.
Jeg tror, at det på en måde er sundt med dagdrømme, for de giver en lille pause i hverdagen.
Du har ret, dagdrømme kan være en sund sikkerhedsventil.
SvarSletJeg håber efter påske, at kunne se nogle flotte billeder fra Ramsødalen nogle steder fra jeres odysse mellem Lejre og Fakse!
Hvis du har tid og lyst dertil kan du ser nogle billeder fra vores første tur til Ramsødalen her http://denkreativeand.dk/index.php?m=05&y=07&entry=entry070504-084421 og her http://photo.peter.ourpage.dk/thumbnails.php?album=28
SvarSletDe billeder, som vi tog derude sidste år, har ingen af os desværre nået at ligge ud på henholdsvis min blog og i min Skat fotoalbum endnu.
Jeg vil mene, at man er lidt vanvittig, hvis man aldrig dagdrømmer - eller også bliver man det!
SvarSletSjovt nok dagdrømmer jeg aldrig om noget, der foregår uden for Europas grænser, uanset hvor lidt realistisk det ellers er, så jeg må da siges at være ægte europæer - eller også bare ikke så fantasifuld.
På den anden side er der dem, der beskylder mig for at have en livlig fantasi.
Sandheden ligger nok som sædvanlig et sted midtvejs.
Det var smukt at læse! Ja, mon ikke vi alle dagdrømmer lige inden vi falder i søvn? Jeg kan ikke rigtig fortælle noget om det, men jeg har nogle billeder malet af en skizofren, og vores dagdrømme afslører vist ret meget om os :O)
SvarSletRasmine - Du har helt ret. Personligt er jeg universel Jorden eller Betelgeuse i Orions Bælte er ligegyldigt!
SvarSletMadame - Mange tak for dine tanker, har du vist de relevante billeder på bloggen??
SvarSlet